Nyheder
Aflæsning og indberetning af vandforbrug 2022
Tvingstrup Vandværk foretager fjernaflæsning af vandmålere fredag den 30. december 2022 og indberetter herefter tallene til Samn Forsyning. Forbrugerne skal derfor ikke foretage sig noget. VH Vandværket |
VIGTIG MEDDELELSE FRA TVINGSTRUP VANDVÆRK
I forbindelse med etableringen af en ny vandledning vil der i morgen tirsdag d. 2/6-2020 kl. 9:30 til 15:30 blive lukket for vandet på Åesvej. Med venlig hilsen |
Aflysning af generalforsamling i vandværket
På baggrund af den seneste udvikling i spredningen af Coronavirus Covid-19, har bestyrelsen i Tvingstrup Vandværk besluttet at udsætte generalforsamlingen, som var planlagt til 19/3-2020 på ubestemt tid. Vi melder nyt tidspunkt ud, når forholdende i landet tillader det. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Tvingstrup Vandværk |
OPDATERING - VIGTIG INFO VEDR. AFLÆSNING.
Information fra Tvingstrup Vandværk.
Tvingstrup Vandværk gør opmærksom på at måleraflæsningen af de nye digitale målere, i forbindelse med årsskiftet, foretages af vandværker. Vi aflæser målerne og indberetter aflæsningstallene til Elbek og Vejrup v/Marie Nervø Sørensen - “Midt Regnskab”.
I år aflæses målerne lørdag den 29. december.
Vi beklager, den forvirring der er opstået omkring aflæsning af målerne og indberetning til SAMN Forsyning. Men det er SAMN Forsyning, der har opsagt aftalen om automatisk overførsel af data. De har herefter tilbudt en pris der ligger 70% under det vi fik før, hvilket vi ikke synes er okay.
Så det er SAMN Forsyning, der for at spare 10-15 kroner pr. forbruger, forlanger I skal ud at aflæse målere og indberette tallet manuelt til afregning af spildevand.
Tvingstrup Vandværk gør venligst opmærksom på vigtigheden af at aflæse sin måler løbende for at holde øje med eventuelt vandspild, da vandværket ikke har ansvar for tilsyn med den enkeltes forbrug.
Glædelig jul og godt nytår |
16 forbrugere slipper for kontrolgebyr - i år...
![]() Desværre er det ikke alle der husker at få aflæst måleren. I år var det 16 ud af vores 250 medlemmer der ikke havde indsendt aflæsningen rettidigt.. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder der først skal sendes rykkere, og i sidste instans må vandværket selv møde op på adressen for at aflæse måleren. Vi mødes dog oftest af en stor undskyldning når vi står på trappestenen og det forløber ganske stille og roligt. Ikke desto mindre er det en opgave vandværket helst var for uden. Derfor indfører vi - gældende fra 2012 - et gebyr for manglende aflæsning af forbrugsmåleren. Dette er normal praksis i branchen, og gebyret fastsættes også i overensstemmelse med Foreningen af Danske Vandværker og Horsens Kommune til 500 kr., som opkræves via den normale vand opkrævning.
Husk for i øvrigt, at regelmæssig aflæsning af forbruget (1 gang om måneden) er den eneste sikre måde at opdage skjulte brud. |