Nyheder‎ > ‎

INFORMATION FRA TVINGSTRUP VANDVÆRK

indsendt 14. jan. 2018 00.43 af Morten Bek Ditlevsen

Flere borgere har fået en henvendelse fra Samn Forsyning (Horsens Vand) ang. måleraflæsning, hvilket forståeligt nok har givet anledning til en række spørgsmål fra vores forbrugere.

Det er ganske rigtigt Tvingstrup Vandværk, der leverer vand til byens borgere og opkræver betaling for det. Til gengæld er det Samn Forsyning, der varetager spildevandet og opkræver afledningsafgift for det. Den mængde vand, som husstanden forbruger, skal der betales afledningsafgift af til Samn Forsyning.

Tvingstrup Vandværk har førhen udleveret målerdata til Samn Forsyning, men den aftale har Samn Forsyning ikke ønsket at fortsætte.
Comments