Nyheder‎ > ‎

Heksen overlever Sankt Hans i Tvingstrup

indsendt 16. jun. 2020 13.28 af Maia Sejersen

I gamle dage troede man, at hekse gjorde folk syge. I dag ved vi bedre. Eller gør vi? TKIF tager ingen chancer, og vi har derfor besluttet at frede alle hekse i Tvingstrup i år.

Med andre ord, så aflyser vi den årlige Sankt Hans Fest på Sportspladsen på grund af det generelle forsamlingsforbud og risikoen for spredning af coronavirus og håber, at 2021 bliver et år med mulighed for lidt flere sociale arrangementer.

Bedste hilsner

Bestyrelsen i TKIF

Comments