Nyheder‎ > ‎

Har du tilmeldt dig Tvingstrups oktoberfest?

indsendt 15. sep. 2021 11.32 af Maia Sejersen   [ opdateret 15. sep. 2021 11.58 ]
Lørdag den 2. oktober fra kl. 17-02 jodler vi igennem i Tvingstrup Forsamlingshus med et brag af en  oktoberfest.

Menuen bliver klassiske wienerschnitzler, med das ganze schweineri: brasede kartofler, smørsovs, ærter, kapers, peberrod, citron og dreng (ansjos) leveret af slagteren fra Hårby. Til dessert er der æblekage, og selvfølgelig bliver der langet skummende Paulaner Oktoberfestbier og tysk pilsner over disken. (Bare rolig, man kan også købe vin)

Efter maden sætter den tyske DJ HinterHansi ild til dansegulvet med alle de tyske schlager-hits – krydret med kendte pop-numre fra 70’erne til i dag, så der skulle gerne bliver spillet noget for enhver smag. 

Af hensyn til bestilling af mad, så er sidste frist for tilmelding er 26. september.  

Prisen er 149 kr. pr. person og indbetales via mobilePay 34063 eller bankoverførsel til kontonnr. 2500-0759433661 eller kontant i postkassen til Maia Sejersen, Blindgade 3 vedlæg dit navn og nummer. 

Comments