Nyheder‎ > ‎

Byfesten i Tvingstrup 2020 er aflyst

indsendt 9. apr. 2020 10.12 af Maia Sejersen

Bestyrelsen i TKIF ser ingen anden udvej end at aflyse årets byfest i Tvingstrup på grund af coronavirus og regeringens udmelding om, at forbuddet mod større forsamlinger opretholdes til og med august. Datoen for årets byfest var planlagt til 22. august 2020.

- Det er brandærgerligt, for vi synes faktisk, at vi havde fundet en model, der fungerede rigtig godt sidste år, hvor vi havde banko og fest i forsamlingshuset, mens sportspladsen bød på loppemarked, museum, maskiner, ølsmagning og genbrugscafé. Der var noget for enhver aldersgruppe, og vi fik rigtig god feedback på vores arbejde -  men også gode forslag til forbedringer, som vi havde set frem til at finpudse festen med i år, siger formand for TKIF, Brian Mejer Thomsen.

Han og bestyrelsen overvejer andre, mindre arrangementer til efteråret, hvor også generalforsamlingen forventes afholdt.

- Det er for usikkert at begynde at booke mad og musik, når vi ikke ved, hvordan landet ligger efter august. I stedet satser vi på at kunne byde på nogle mindre arrangementer, når verden igen vender rigtigt – og så satser vi på at holde et brag af en fest i 2021, siger Brian. 


Comments