Borgerforeningen‎ > ‎Referater‎ > ‎

Referat fra Generalforsamlingen, 4. marts, 2010

indsendt 17. feb. 2010 01.18 af Morten Ditlevsen   [ opdateret 16. mar. 2010 09.59 ]

Generalforsamling

Tvingstrup Borgerforening

Torsdag den 4. marts 2010   
 

Dagsorden: 

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Budget og fastlæggelse af kontingent
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af suppleanter
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant
  9. Evt.
 

Ad. 1 Valg af dirigent

      Andy Villadsen valgt.

      Konstaterede, at forsamlingen var beslutningsdygtig – generalforsamlingen var lovligt varslet. 

Ad. 2 Bestyrelsens beretning

      Lone Mikkelsen fremlagde bestyrelsens beretning.

      Der var ønske om at sætte tirsdagsgåturene i faste rammer. Bestyrelsen arbejder videre med forslaget.

      Der var på generalforsamlingen stemning for at afholde generalforsamling sammen med Tvingstrup Vandværk.

      Bestyrelsens beretning blev godkendt og vedtaget. 

      Andy Villadsen fortalte om arbejdet med at bevare Tvingstrup Børnehave – herunder et forslag om at bygge en ny børnehave på Idrætsforeningens areal. 
       

Ad. 3 Aflæggelse af regnskab

      Hanne Skou aflagde regnskab. Regnskabet blev godkendt og vedtaget. 

Ad. 4 Indkomne forslag

      Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne. 

Ad. 5 Budget og fastlæggelse af kontingent.

      Hanne Skou fremlagde budgettet for foreningsåret 2010 – 2011. Budgettet blev godkendt og vedtaget. Kontingentet for det kommende forenings år (kr. 50,- pr. husstand) blev godkendt og vedtaget. 
       
       

Ad. 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer

      Lone Mikkelsen blev genvalgt.

      Niels Olsen blev genvalgt.

      Søren Kjær ønskede ikke genvalg – Morten Bek Ditlevsen blev valgt. 

Ad. 7 Valg af suppleant til bestyrelsen.

      Johanne Ditlevsen blev genvalgt. 

Ad. 8 Valg af revisor og revisorsuppleant.

      Lone Friborg blev genvalgt som revisor.

      Inger Knopper ønskede ikke genvalg. Anders Christensen blev valgt. 

Ad. 9 Evt.

      Forslag om en endagstur med bus til et sted i Danmark. Bestyrelsen arbejder videre med forslaget.

      Forslag om at få  hundeposer med stativer ophængt i Tvingstrup. Bestyrelsen retter henvendelse til Horsens Kommune.

      Debat om juletræsfestens placering. Fællesudvalget tager sagen op.

      Niels Olsen nævnte Egnshistorisk Forenings årsudflugt – lørdag den 13. juni og søndag den 14. juni – til Sydfyn. (se omtale i Østbirk Avis)

      Bo nævnte besøget af Cirkus Krone i Tvingstrup – den 11. maj

      Andy kunne fortælle, at datoen for oktoberfesten i Forsamlingshuset – er den 2. oktober. 

Årets Tvingstrupborger: Vagn Olsen 

Comments