v/ Thøger Jeppesen

Landevejen igennem Tvingstrup er den oprindelige Gl. Aarhusvej fra Horsens til Aarhus. I sit forløb fra Serridslev  igennem Tvingstrup gik den egentlig udenom den gamle by, der lå omkring Åesvej, Torvevej og Dyrkærvej, hvor alle de gamle gårde lå, før udskiftning og udflytning i 1800-tallet. Byen er gradvis flyttet vestpå, så landevejen, den nuværende Serridslevvej, nu blot er en vej i byen. 

Gl. Aarhusvej gik før omfartsvejen blev lavet i 1977,  og før vejforlægningen i 1934-36 direkte over i vejen mod Ørridslev, den nuværende Grønnedalen. Et stykke ude, ved Grønnedalen 2, delte vejen sig med en gren, der gik til Ørridslev, Ustrup, Hylke, Baastrup, Skaarup til Skanderborg øst, og en gren der gik til Aarhus. Denne sidste gren løb norden om Grønnedalen 2 (Karlsmindes tidl. fodermesterhus) og vesten om Lillemosegård, Gl. Aarhusvej 21, og videre hen til og østen om Møllegården, Gl. Aarhusvej 23. 

Dette stykke fra Ørridslevvejen til Møllegården blev erstattet af et nyt stykke vej, der løb fra Møllegårdens indkørsel direkte til Tvingstrup op forbi den senere Dyreklinik, hvor der oprindelig var en BP-benzinstation fra 1960’erne. 

Denne vej var speciel, fordi den var en af de få betonveje i Danmark. Man efterlignede Hitlers autostradaer i hans Tredie Rige. Vejen blev støbt på stedet i nogle tykke plader, der skulle have mulighed for at arbejde, så de stødte ikke helt tæt sammen. Men de arbejdede ikke ensartet i frost og tø, så der kom niveauforskelle imellem pladerne, så der lød ga-da- gung—ga-da-gung, når man kørte på dem. 

Betonvejen gik fra Møllegårdens indkørsel til Jordkildehus (Serridslevvej 79)  inde i Tvingstrup. Den ligger der endnu et stykke nede, men den blev senere banket delvis i stykker med en faldhammer, før der kom nu vejopbygning og belægning på. Det har været omkring 1960, for Brugsen var bygget (1958), og uddelerens kone, Erna, sukkede over, at nu revnede Brugsens lofter under rysteriet fra faldhammeren! Om det da kunne være meningen, når man lige havde bygget så pænt? Det føltes som nr. 4 på Richterskalaen.

I slutningen af 1970’erne blev vejen forlagt igen, da omfartsvejen kom. Det er en anden historie.

Men resterne af betonvejen ligger der endnu og er til stor gene ved reparationsarbejder på vand- og kloakledningerne, for betonpladerne er op mod ½ m tykke og kan ikke umiddelbart graves op af selv store gravemaskiner, og kommunen glemmer altid i udbudsmaterialet, at der noget, de skal tage højde for.

Luftfoto fra begyndelsen af 1950’erne. Bilen kører på cementvejen, som slutter ved farveskiftet i vejbelægningen udfor den mark, hvor Brugsen blev bygget i 1958.