v/ Thøger Jeppesen

Tvingstrup havde engang en vindmølle, selvom der intet er tilbage af den. Men vi har Møllegården, hvor Anna og Helmer Hess Andersen boede. Det er Arhusvej 23, matr. nr. 19A..

 Før udflytningen, som vi ikke kender årstallet på, lå gården inde i Tvingstrup by under navnet Korsmosegård bagved Birkemosegård, Åesvej 6. Den var omgivet af matr nr 18, (“Stationsgården”) og nr 20, som oprindelig var Birkemosegård , samt matr nr 21 og 23. På gamle kort ses desuden en mindre parcel med matr nr 19B, så her har gården nok ligget.

Gården blev flyttet ud på sine jorder nord for Tvingstrup ud på det flade, vindforblæste land, hvad der sikkert har animeret en af ejerne til i 1857 at bygge en mølle, selvom der var en vandmølle i både Blirup og Tolstrup. Der var ingen generende beplantning, der kunne hindre blæsten. Man kunne da også iflg. overleveringen se 7 kirketårne fra toppen af møllen! - Eller høre dem. Møllen var anbragt på en mindre forhøjning i terrænet på Møllebanken nordvest for gården, hvor Hess Andersen forresten har fundet en rigsdaler!

Vi har et foto af møllen; dèr kan man se forskelligt, men desværre er der ikke noget årstal på fotoet. Vindmøllen var teglhængt, altså tækket med teglsten, hvilket var usædvanligt. Dog er Bjerre Mølle også teglhængt. Det havde den ulempe, at tagstenenes understrygning ville løsne sig, fordi træværket gav sig, når møllen arbejdede. På billedet ses da også, at flere tagsten mangler. 

Møllen var forsynet med vindrose, så “krøjningen kunne ske automatisk”, hvilket betyder, at den ekstra lille mølle på “bagsiden” af møllehatten sørgede for, at møllen stod lige op imod vinden, møllevingerne krøjede efter vinden, sagde man. - Møllestenen var en såkaldt Rhinsk Sten.

Vingerne var forsynet med jalousier (klapper), som kunne drejes, når møllen skulle arbejde; det var noget nymodens, for oprindelig var vingerne sejlførende, idet der blev trukket sejl ud  over vingerne, når de skulle drive møllen rundt. 

Men så 64 år efter at møllen var bygget, kom der en vinterstorm, d. 6. januar 1921; den fik den ene dobbeltvinge til at falde ned. Var det mon slid og ælde? Mølleren kørte videre med én (dobbelt)vinge til 1925, men så blev møllen trods alt revet ned.

Elektriciteten var kommet til Tvingstrup i 1912, og det var et krav fra el-værket, at gårdene skulle bruge el-drevne kværne derhjemme og ikke køre til mølle! Der skulle være rentabilitet i at trække ledninger ud til gårdene; de havde bare at aftage noget strøm! De mindre brug havde dog ikke behov for en hjemmekværn, så for at hjælpe dem installerede Svend Møller en lille Diamantkværn i sin lade; så kunne han i ny og næ hjælpe en gammel kunde.

Svend møller hed ikke Møller, men havde sit kaldenavn efter professionen; han hed Pedersen. Han var gift med Edel Marie Jensen, datter af Inger Marie Sørensen og Peter Kristian Iver Jensen fra Stationsgården. -  Svend var søn af  Anders Pedersen og hans første kone, (hans anden kone hed Mette Katrine); Anders kom fra Blirup Vandmølle og overtog Møllegården i 1884, året før Svend blev født.

Det fortælles, at Svend som 2½-årig havde været med sin (rigtige) mor i Horsens for at blive fotograferet. Da de kom hjem derfra, faldt moderen om og var død! Det var både sørgeligt og katastrofalt, men Anders møller fandt trøst hos den afdøde kones søster Mette Katrine, og de blev gift. Mette var Svend en god mor.

Da møllen forsvandt, måtte Svend klare sig med de 26 tdr. land, der hørte til Møllegården; han havde da også “2 Heste, 10 Køer, 6 Ungkvæg, 8 Svin og 30 Høns”, som skrevet står. Han solgte pr. 1. april 1950 til Hess Andersens og flyttede ind til Tvingstrup til “Hjørnebo”, Fredensvej 13. Han døde i 1972, Edel Marie i 1978. Deres søn Evald blev cand. jur. og boede med sin kone Bente i Nakskov. Han døde i 1992.

Kilder: Anna Marie Lebech-Sørensen, Vindmøller og Vandmøller i Danmark.

            Dansk Landbrug, Oplysninger om danske landbrug i Voer og Hjelmslev herreder 1946.

            Personlige oplysninger fra Anna og Helmer Hess Andersen, som også har udlånt billederne