Telefoni v/ Thøger Jeppesen Graham Bell opfandt telefonen i USA i 1870’erne. Telefonen kom til Danmark i 1879, selvfølgelig først til København. Men meget hurtigt kom det øvrige land med, så når Tvingstrup Kro, der vides at have telefon i 1892, havde fået nr 26, så må snedker Laursen og slagter Rasmussen have været tidligt ude for at få nr 1 og 2. Egnsarkivet i Gedved har en gammel telefonbog fra 1920 fra Forenede Sydjydske Telefonselskaber A/S. Den går kun til 1864-grænsen, Kongeågrænsen, altså lige syd for Kolding, for den er trykt før Genforeningen i 1920. Som et godt koncessioneret selskab er telefonselskabet ikke til for brugernes skyld. Kapaciteten har været lille og apparaturet skrøbeligt, men alligevel forekommer bestemmelserne om brug lidt besynderlige: “Længere end 6 minutter må ingen Samtale vare. Centralen skal derefter straks afbryde Samtalen. Fra denne Regel er ingen Undtagelse”. - “Går abonnenten, der har kaldt (man skulle jo bestille samtalen!) derfor ikke straks til Telefonen, når den ringer, tabes Tiden, ligesom den Abonnent, der er kaldt op, kan blive ked af at vente og derfor kan forlade Telefonen. I dette Tilfælde maa Samtalen alligevel betales.” “ Det vil fremme Tjenesten, at udenbys Samtaler afkortes saa meget som muligt; de maa i hvert Fald kun vare tre Minutter. Centralen har Ret til at afbryde Samtalen efter tre Minutters Forløb, og Vedkommende maa da afvente sin Tur til en ny Samtale paa tre Minutter.” “Apparaterne er til brug for Abonnenter og Husstand, hvortil henregnes private liggende gæster. Lader en Abonnent sit Apparat benytte af en Ikke-Abonnent, der ikke er hans Nattegæst, maa han tilsvare Centralen det Beløb, der ville blive opkrævet af en Talestation. (Der skulle åbenbart være økonomi i at opretholde “Talestationen” på centralen, - der var ikke noget med lige at låne telefonen hos naboen, - så centralbestyreren var jo nødt til at lytte med, for at kunne afgøre om brugeren var berettiget til at bruge telefonen!) “Selskabet er berettiget til, til enhver tid at ophæve et Abonnement, naar Abonnenten lader sit Apparat benytte af uvedkommende, og kan Abonnenten tilpligtes at godtgøre Selskabet, hvad Tab det har haft i Gebyr ved saadan uberettiget Brug.” Centralbestyrer var Barber M.H. Lund, som først havde central i Det Store Hus i Blindgade. Centralen flyttede senere til Langgade 6 før den flyttede til Serridslevvej 71, som sønnen Hans Lund byggede. Der har i hvert fald siden 1920 kun været 2 centralbestyrere i Tvingstrup, Lund sen. og jun. Nu er centralen digitaliseret i en anonym cementkolos på Jordkildevej. Sic transit gloria mundi (sådan forgår verdens herlighed). Det var alt sammen før mobiltelefonernes tid. Sådan nogle regler skulle man byde nutidens børn og unge!.
 Kilde: Telefonen
og de danske telefonselskaber, Post
& Tele Museum Tema 5,1999.
|
"Erindringsbogen" >