Tagmigham
v/ Thøger Jeppesen
Vi er tæt ved grænsen mellem
Ørridslev sogn og Nebel sogn, hvor bækken dannede skel mellem Gedved og Horsens
kommune på den Gamle Aarhusvej. Overfor det tidligere Tvingstrup Andelsmejeri.
Dér er der et stednavn på gamle kort, der bliver stavet forskelligt, “Tameham”
og “Tamigham”.
Det kædes altid sammen med et par
stednavne lidt syd for sogneskellet, “Såduham” eller “Sodoham”, og “Fikduham”
eller ”Fekduham”.
De navne figurerer allerede på en
kortskitse fra 1795 udarbejdet af Herredsfoged Carøe. Når herredsfogeden bruger
dem uden forklaring i 1795 som helt selvfølgelige stedsbetegnelser, må de
simpelthen have været kendt af alle på egnen og have været brugt i daglig tale.
Herredsfogeden synes endog at
have regnet med, at amtmanden og øvrigheden har vidst, hvor de lå uden at
behøve nærmere forklaring.
Sagnet vil vide, at nogle grumme
røvere stjal fra de vejfarende, kidnappede skønjomfruer, spændte snore over
vejen, så de kunne høre, når der kom ”ofre” forbi. Man har sågar stedfæstet
røverkulen, hvor et lille barn er blevet set inde, og nogle har set et lys
brænde derinde. Det er ganske vist.
Ifølge den lokale tradition
sidder røveren i røverhulen og venter på, at klokken skal ringe, fordi der
bliver trådt på de udspændte tråde. Han siger da ”tag mig ham”, og de andre
røvere sætter offeret (der kommer fra
nord) til det næste hus mod Serridslev bindingsværkshuset på venstre hånd,
Serridslevvej 66, hvor de spørger beboeren ”så du ham?” De gør dernæst kål på
ham ved det næste hus, ”fik du ham”, Serridslevvej 45.
Spørgsmålet er så, hvad der
ligger til grund for de særprægede stednavne. Herom ved vi intet
Ofrene blev efter udplyndring
smidt i mosen, som omfartsvejen nu fører hen over; mosen hed da også
Profitmosen!
Andre tror, de kan affærdige
historien med, at sådanne vandrehistorier findes der så mange af overalt i
landet, men det er vel ikke bare en vandrehistorie, når de her kædes sammen med
de særprægede stednavne
En vandrehistorie skal også have
et udspring et sted, så hvorfor ikke i Tvingstrup
Vi har mange gode argumenter, for
Svend Murer har som barn fisket menneskekranier i profitmosen, som lå dér, hvor
omfartsvejen nu skærer igennem Jordkildeskoven. Og i 1880’erne måtte Peter
Kristian Iver Jensen opgive at grave tørv i Profitmosen på grund af de mange
menneskeknogler. Så det - - -
Kilde : Svend Nørregaard Hansen, “-herfra til andre
steder”.
I.A.Gejlager, “Nord om Horsens Fjord”.
Carøes kortskitse, se udsnittet
