Soldat i den fredsbevarende styrke efter Napoleonskrigene
i 1814
Peder Kristensen fra Tvingstrup
(f. 1790 i Tåning) blev indkaldt som “bondesoldat” i 1814 og sendt som en del
af en fredsbevarende styrke på 5.000 mand til Frankrig , hvor han lå i Boulogneskoven.
Han var nygift med Edel Marie Michelsdatter i 1814. De havde
gården, der senere fik matr nr 23 (og lå/ligger som nr 2 på Torvevej; da gården
blev flyttet ud i 1838 fik den navnet Pedersminde, Åesvej 14).
Men det trak ud med hjemkomsten.
Hun fik deres første fællesbarn, Mikkel, i 1815 altså er hun blevet gravid før
Peders afrejse.
Så på et tidspunkt blev han sågar
betragtet som dræbt i krigen. Hans kone Edel Marie gik sørgende rundt og
passede børn,( hun havde også en søn fra før ægteskabet) og gården på bedste
måde. Man kommunikerede ikke som nu om dage..
En tidlig morgenstund er hun på
vej med hest og vogn ind til Horsens med landbrugsprodukter, som nok skulle
sælges på torvet. På Stejlbakken møder hun en farende svend på vej ud af byen og
tænker nok, at han ser da sølle og træt ud.
Efter at have forrettet sit
ærinde i Horsens ser hun på hjemvejen atter den fremmede. Hun holder hestene an
- og spørger, om han vil køre med. Og det vil han da gerne. Ved Nebelvejen skal
hun ligeud, og spørger derfor manden, om han skal samme vej. Ja - det skal han
da- han skal til Tvingstrup! “ Skal du til Tvingstrup?” spørger hun.
Først da ser de rigtigt på
hinanden, de er mand og kone!!

Hun har naturligvis været
indhyllet i tørklæder og tæpper på den kolde morgentur. - Og han har vel været
langhåret og langskægget; iflg. traditionen gik
soldaterne hjem fra Frankrig. Ifølge historikerne er det nok en skrøne, at
soldaterne gik hjem fra Frankrig,
enten red de eller kørte i hestetrukne vogne.
Peder var jo en del af ”De Håssens Hejstfolk”, eller De Horsens
Hestefolk, den lokale garnison.
Næste barn er Mariane f. 1818, så
ægtemanden Peder må have været borte 3-4 år, må man tro.
Men historien er i øvrigt
sandfærdig nok.
Kilde: Beretningen
om Peder Kristensens spadseretur fra Boulogneskoven til Tvingstrup v/Esther
Stubkier Hansen, Gedved, som har Peder Kristensen som tipoldefar.