v/ Thøger Jeppesen

Tvingstrup Skole blev i 1766 udskilt som selvstændig skole fra Åes Skole, da der var for mange elever i Åes Skole.

 

Der var allerede i 1716 kommet en forordning, der påbød oprettelse af faste skoler, men det varede længe, inden dette påbud blev ført ud i praksis.

Frederik IV oprettede i 1717-18 nogle Rytterskoler på de kongelige godsers 12 rytterdistrikter, ialt 240 skoler. Grumstrup fik en sådan skole under Skanderborg rytterdistrikt omkring 1725, og  Overby ved Kattrup fik en , men det gavnede jo ikke Tvingstrup meget, for omkring 1720 havde  Kronen besluttet  at sælge bl.a. ryttergårdene i Tvingstrup “som ubelejligt liggende gods” for at skaffe penge til udlægning af ryttergods på Sjælland.

Tvingstrup Skole synes i 1766 at have ligget i det endnu eksisterende, stråtækte bindingsværkshus på Dyrkærvej 2. Der blev bygget en ny skole overfor (Torvevej 8) i 1860. 

Medvirkende til den sendrægtige start har nok også været, at det har været svært at skaffe kvalificerede lærere, idet der ikke fandtes en egentlig læreruddannelse på seminarier. Desuden var degnelønnen ringe. Det var nok ikke altid Guds bedste børn, der blev degne. Forordningen om Skoler på Landet af 23. Januar 1739, som lagde grunden til et almindeligt skolevæsen og fik afgørende betydning for dettes udvikling, indprenter, at: “Degnene alle skulde holde Skole, kunde de ikke selv, skulde de holde Substitutter (stedfortrædere), og passer de ikke deres Embeder, eller er de liderlige, skulde de afskediges.” 

Det har nok været  på gråt papir! Det kunne være svært at få lønnen til at slå til, men det var alligevel lidt  groft, at en degn i Stensballe i 1771 i sin dødsboopgørelse havde en brændvinskedel, hvori han har destilleret brændevin til eget og andres brug. Det var allerede på det tidspunkt forbudt. Og han var børnenes opdrager!

Der var ikke meget at gøre godt med, heller overfor skoleeleverne, som knap kunne få fri til at gå i skole endsige have nogle undervisningsmidler udover nogle skifertavler og lidt bøger. Men håndhævet blev: ”den hidtil brugelige Skik, at ethvert Barn daglig medbringer i Skoelen een Tørv, som er til Skoelestuens Varme at befordre”.

Lærerrækken ved Tvingstrup skole ser sådan ud, idet de ældste lærere ikke kendes:

1829 - 1859  Mads Kristensen Bojsen (f. 18/5 1799 - d. 28/6 1882)

1859 - 1902  Mogens Andersen (f. 14/6 1826 - d.3/1 1914)

1902 - 1913  K. P. Rasmussen (f. 3/11 1876 - d. 20/10 1948)

1913 - 1914  Lærer Holdesen ?, død af den spanske syge

1914 - 1918  Vikar, lærer Hansen

1918-  1926  Kristian Samuel Reinholt (f. 1/12 1889 - d. 6/4 1966)

1927 - 1960  Richard Frederiksen (f. 26/1 1898 - d. 6/9 1975)

I 1960 blev skolen nedlagt og børnene overflyttet til Ørridslev Fællesskole i Hovedgård, efter mange og pinagtige forhandlinger og kampe. Man var ellers nået frem til, at der skulle være en 3 klasset skole i Tvingstrup og en 5 klasset skole i Hovedgård med henblik på et samarbejde med Hovedgård Realskole som overbygningsskole. Desuden skulle der være et skoleforbund med Vedslet kommune.

Man byggede ny skole i Hovedgård i 1960, og den skulle hedde Ørridslev Fællesskole for ikke at støde Tvingstrupperne. 

Daværende sognerådsformand Mogens Heilesen skriver i 1994 i sit værk om “Skoleforholdene”: Efterhånden som skolebyggeriet skred frem, og forældrene til de skolesøgende børn i Tvingstrup  kunne se og høre om fordelene ved en større skole, viste det sig, at de ikke var enige med den ældre del af Tvingstrups beboere, der havde gået foran i klagerne over, at skolen skulle nedlægges.  

De gamle havde kørt det som en principsag, at Hovedgård skulle ikke tro, de bare kunne skrabe alting til sig.

De sklolesøgende børns forældre sender en skrivelse til skolekommission og sogneråd, at de ønsker børnene overflyttet til Ørridslev Fællesskole allerede fra 7 års alderen. Den modtages med kyshånd! Og skolen nedlægges pr. 1. august 1960.

Men Tvingstrup havde også haft en Pogeskole for de mindste børn. Den lå i Blindgade nr. 5 fra 1906 til nedlæggelsen i 1935. Den var fra begyndelsen privat med den nypensionerede lærer Andersens datter Dagmar som forskole

lærerinde; hun flyttede til Dørup og blev gift i 1916. Derefter var der forskellige lærerinder til frk. Skipper kom i 1918. Skolen blev imidlertid kommunal i 1924; embedet blev ændret til et rigtigt lærerindeembede, og man ansatte frk. Marie Nielsen. Hun blev gift med naboens søn, tømreren Anker Laursen, og de boede i lærerindelejligheden i pogeskolen til 1928, da de flyttede op til landevejen til Langgade 2, som de byggede. 

Forskolen/Pogeskolen blev solgt i 1935, da der blev bygget en ny fløj på den eksisterende skole.

Men det hele blev altså lukket og slukket som skole i 1960 efter små 200 år. Førstelærer Rich. Frederiksen og lærerinde Marie Laursen blev overført til Ørridslev Fællesskole.

Udviklingen siden har da også berettiget centraliseringen, selvom mange sørgede dengang.

Kilder: Arkivstudier foretaget af Kirsten Olsen, Tvingstrup , om Tvingstrups skoler.

            Mogens Heilesen: Skoleforholdene i Gedved kommune med et kort tilbageblik på   

            skoleforholdene i de i 1970 sammenlagte kommuner.           

            Allan Leth Frandsen. Vi må følge med. Historien om fem kommuner, der blev til  

            “Gedved Storkommune”.

            A.J. Gejlager: Stensballe en gammeldags By.