v/ Thøger Jeppesen

Da de mange kirker blev opført i 1000- og 1100-tallet opstod sognene. Sogn kommer af  søge, og sognet bestod af de beboere, der søgte samme kirke. En inddeling, der er opretholdt omtrent uændret til vore dage.

Det er bemærkelsesværdigt og tankevækkende, at egnens kirker næsten alle ligger med en indbyrdes afstand på 2-4 km, såsom kirkerne i Ørting, Falling, Oldrup (nedlagt), Hundslund, Gangsted, Åes (nedlagt), Søvind, Ørridslev, Kattrup, Vedslet, Vær, Nebel (nedlagt), Hansted, Tolstrup, Ousted, Lundum, Østbirk, Underup, Tønning, Træden osv. 

Der er imidlertid et langt spring fra Tolstrup til Lundum; der mangler en kirke, synes man, men lige midt imellem de to ligger Ødekirke Huse, der kun eksisterer som et stednavn på Gedved Mark vest for motorvejen. Dèr lå vel den manglende kirke. -  Den store tæthed passer med egnens frugtbarhed og befolkningstæthed.

Der er skrevet mangt og meget om Ørridslev Kirke, sidst og grundigst i Nationalmuseets “Danske Kirker” i hæftet, der omtaler Kattrup, Ørridslev og Tolstrup. Kirken er bygget tidligt i 1100tallet samtidig med en anden markant kirke i nærheden, Tamdrup Kirke. De har begge kalkmalerier  med samme emne: brødrene Kains og Abels ofringer til Gud, som nådigt modtager Abels offerlam, men som vender ryggen til Kains offerneg. 

Motivet findes i mange kirker, men ingen steder er det så suverænt gengivet som i Ørridslev, synes vi. Det er internationalt berømt, så det er omtalt i et fornemt fransk billedværk om romansk kirkekunst og pryder sågar forsiden. Der kommer da også jævnligt franske turister til Ørridslev af samme grund.

(Offeret er et fundamentalt element i næsten enhver religion. “Jeg giver, for at du skal give” (latin: do, ut des). Ofringer skete oprindeligt på alteret, som tidligere stod under korbuen, altså netop under kalkmaleriet, og her lagde menigheden deres offer som tak- eller soningsoffer til Gud. Når Abels offer, lammet, accepteres af Gud, hænger det sammen med, at lammet er symbol på Jesus: Se det Guds lam, som bærer verdens synd (Joh. 1,29). - Det fortælles, at Kain dræbte sin broder p.gr.a. misundelse, da Gud modtog Abels offer, men afviste hans eget offer, et kornneg. Brodermordet).

 

Abel er gengivet med ansigt og overkrop roligt vendt mod beskueren, mens underkroppen, de sidevendte fødder og dragtens folder viser hans hastige, fremadskridende bevægelse. Han har ovalt ansigt og skulderlangt, storlokket  hår. Øjnene er store med tydelige pupiller, næsen lang og lige, munden lille og hagen markeret. Han er iført folderig, trekvartlang dragt med bredt bånd forneden samt ankellang kappe med rolige, parallelle folder og små frynser langs de nedre sømme; på fødderne har han spidse sko med høj hælkappe. Både Abel og Kain har tildækkede hænder for ikke at berøre deres offergaver.

Kain, der holder sit offer, kornneget, højt hævet og blikket rettet mod Gud Fader, har samme ansigtsform som Abel; hans skulderlange hår er glat. Kroppen er sidevendt og dragten består af en hvid kjortel med snævre ærmer og bredt bælte i livet. Det nederste af Kainfiguren, der ved en afdækning i 1901 var gået tabt, blev nymalet i 1902. Den fik da en dragt næsten magen til Abels, men med større bevægelse i de færre, store folder samt i fødderne, der begge bryder billedrammen; det er dog en rekonstruktion, men den må siges at være vellykket.

Gud Fader øverst i korbuen med korsglorie siddende i trekvartfigur på regnbuen er vist en face. Det ovale ansigt, lettere beskadiget ved afdækningen samt ved gentagne udbedringer af revnen i korbuen, har lige næse og overskæg; håret er glat. Hans blik er rettet mod Abel. Underkjortlen er langærmet og kappen draperet med den for samtiden karakteristiske  fold over maven samt små parallelle folder over højre arm. Hvilende mod venstre knæ fremviser Han den åbne bog, mens Han velsigner Abels offerlam med højre hånd, der bryder medaljonens flerfarvede ramme, regnbuen.

Offerscenen med Kain og Abel repræsenterer såvel en kunstnerisk udsmykning af kirken som et bidrag til menighedens opbyggelse. Kirken spillede en central rolle ikke blot som det sted, hvor hele sognet mødtes om søndagen og til højtider, men også som centraladministrationens yderste led. 

Udover at føre kirkebogen havde præsten til opgave at være formand for fattigkommission og skolekommission, og samtidig var han ofte foregangsmand både med hensyn til landbrug og kultur. - Derfor var det en reel katastrofe, når et sogn blev belemret med en dårlig præst, som kun tænkte på at berige sig på sognebørnenes bekostning, såsom den legendariske Søren Glud, der indebrændte i Kattrup præstegård natten mellem den 22. og 23. juli 1742.

Men det er en helt anden historie. 

Kilder: “Danmarks Kirker”, Nationalmuseet

            “Horsensegnen, Atlas Natur Miljø Historie Erhverv” af Eigil Holm

  Arkivstudier foretaget af Rosa Elm Sørensen, Tvingstrup, om Ørridslev      

  Kirke. Hun er også fotografen af kirken her i artiklen