Margrethe Jensen f. Christensen – Tvingstrup 16. februar 1928

Red. Niels Lykkegaard Olsen

Jeg begyndte i skolen i Tvingstrup den 1. april 1935. Vi var 6 piger og 3 drenge, og vi skulle have Fru Laursen til de fleste fag, men havde også timer hos lærer Frederiksen, hvor vi havde tegning, og vi sang også morgensang sammen med de store inde hos lærer Frederiksen.

Jeg havde en brun lædertaske til at bære over skulderen og et penalhus også i brun læder (der var nogle, der havde et af træ). Så havde jeg en tavle med træramme, en griffel, en lille flaske vand og en klud, samt en A.B.C.

Skoletaske og penalhus havde jeg fået i fødselsdagsgave, da jeg blev syv år, og det holdt hele min skoletid. I klasseværelset var der tre rækker med borde og fast bænk, der var plads til to elever på hver. I midten af bordpladen var der hul til et blækhus og en hylde under, hvor vi kunne lægge vores ting. Lige indenfor døren stod kakkelovnen og dernæst nogle skabe til opbevaring af bøger og vores håndarbejder, og i det hjørne var også skammekrogen.

Vinduerne var ret store, men med små ruder, hvor den nederste række var hvide, der var nu ikke den store trafik til at forstyrre os, men en daglig begivenhed var, når Jens Jensen eller hans karl skulle hente returmælken, som blev sat af lige uden for skolen. En dag blev hesten bange for noget, løb løbsk og ramte hjørnet til klasseværelset med et brag, så da oplevede vi lidt andet den dag. 

Vi havde dansk, regning, danmarkshistorie, bibelshistorie, verdenshistorie, fysik, botanik, tegning og lidt gymnastik, og vi lærte salmevers udenad samt kongerækken. Så havde vi også skriveøvelser, som vi alle kan huske – op ned op ned osv.

Foroven stod katederet, og bagved den store tavle, hvor vi så skulle op med vores regnestykker, håndarbejde eller andet for at få det godkendt eller kasseret.

Når vi om morgenen var på vej til skole, og fru Lauersen så kom cyklende forbi os, stod vi stille og nejede (bukkede). Når vi sad på vores plads og lærer eller lærerinde kom ind, rejste vi os op og blev stående, til vi fik besked på at sætte os.

Vi gik to år i første klasse, to år i anden og tre år i tredje klasse. De første to år hovedsagelig hos fru Lauersen, i anden klasse var det nok halvt af hver, men tredje klasse kun hos lærer Frederiksen, bortset fra vi piger der havde håndarbejde og om sommeren lidt boldspil hos fru Lauersen.

Mens jeg gik i 2. klasse døde fru Lauersens mand (2. august 1937) tømmermester Anker Lauersen. Da havde vi  vikar, en ung lærerinde, Frk. Jørgensen, der kom cyklende fra Gedved. Vi havde en sparebog, som jeg hver uge købte et mærke til for 25 øre, det blev så gennem de syv år til ca. 90 kr., som så var en hjælp til konfirmationen. Det lyder ikke af så meget i dag, men min konfirmationskjole kostede 38 kr. og min andendagskjole kostede 42 kr.

I tredje klasse gik vi om sommeren i skoven, når vi havde botanik, og vi gik på sportspladsen, som var hos Hans Ankjær. Så var der også en ting, som gentog sig år efter år. I Frederiksens have var der et stort pæretræ, som vi hver fik to pærer af, når de var modne. Der var gerne nogle, der ikke kunne vente, men tog selv.

Om sommeren spillede pigerne bold op af muren i frikvarteret. Vi kunne spille med tre bolde på en gang.

Den 26. januar var det lærer Frederiksens fødselsdag, og så samlede vi penge sammen til en gave. Til gengæld fik vi så chokolade med snegle og lagkage, alt det vi kunne spise, og så legede vi forskelligt inde i skolestuen, hvor det var dejligt varmt om eftermiddagen, det kunne knibe om morgenen. Det var de tre isvintre, og vi havde jo kun brunkul og tørv. En morgen var der kun 12 grader, da måtte vi stuve os sammen ved kakkelovnen.

En sommer kom der en gøgler med en hest, som kunne tælle ved at stampe i jorden, det var vi meget imponeret over.

Så var der også udflugterne, den første var jo i 1935, hvor vi var i zoologisk have i Bygholm Park. Det var en oplevelse, hvor vi efter at have set alle dyrene skulle sejle over Bygholm sø til et sted, hvor vi skulle have kaffe eller sodavand.

Et år var vi på Mols, et år på Koldinghus og Skamlingsbanken og et år på Fanø. Dengang kunne vi jo komme med tog fra Tvingstrup. Men så kom krigen, og vi kom aldrig til København, som de ellers plejede at være hvert fjerde år. I stedet cyklede vi så til Husodde, Juelsminde, Strandhuse og Åes, hvor Frederiksen var fra, og der kom han i snak med en ældre mand, som han havde kendt som dreng, og han sagde du til lærer Frederiksen, det var der jo ingen her i Tvingstrup, der gjorde, det lød helt forkert i vores øre.

Vi havde også et bibliotek, hvor vi kunne låne bøger på en bestemt ugedag, det var vist kun om vinteren.

Om vinteren havde vi skiftesko med, for vi gik jo i gummistøvler, så det var rart at få kludeskoene på, men koldt når vi skulle ud, for i det store frikvarter skulle vi ud og have frisk luft. Vi mødte jo om morgenen hver dag, og et par dage  om ugen gik vi hele dagen, så dem der boede ude på marken, de blev jo på skolen, men os der boede i byen gik hjem til middag, så mødte vi gerne dem, der arbejdede på træskofabrikken. Fabrikken fløjtede kl. 12.00, og de gik også hjem.

Nede på Aesvej, hvor nu Karger bor (dengang Iver, Ingeborg og deres stedmor, Severine), var der et stengærde, som vi gerne skulle op og balancere på, når vi var på hjemvejen, og så var der jo Ivars dam, som hver vinter var frosset til, der skulle vi også lige en tur omkring. Men når der så kom sne, så var der jo skolebakken, hvor vi kunne kælke helt oppe fra toppen og om til smeden. Nogle af de store drenge lånte en stor slæde med rat oppe på træskofabrikken, der kunne sidde 8 på, når de blev godt presset.

I det sidste skoleår skulle vi jo så gå til præst, og det var i Kattrup, hvor vi cyklede op to gange om ugen hele sommeren. Nogle blev konfirmeret i oktober, det var mest dem, der gik på realskole i Hovedgård, resten skulle så gå til præst igen året efter i marts og konfirmeres i april.

Oktober-holdet blev altid konfirmeret i Ørridslev. I 1942 var det den 12. april, og det var provst P. Clausen, der konfirmerede os.

Den sidste skoledag husker jeg tydeligt, vi havde nok glædet os til at komme ud af skolen, men det var en sær fornemmelse, da vi gik hjem den sidste dag, da glemte vi, at det kunne være træls, da det kun var det gode, vi huskede skolen for.