Elektricitet i Tvingstrup

v/ Thøger Jeppesen

Hvornår kom “det hvide lys” til Tvingstrup? - I kredsene Tvingstrup, Kattrup, Hovedgård og Grumstrup var der i 1910-11 fremlagt lister, hvor man kunne melde sig som andelshavere til et kommende Elektricitetsværk i Hovedgård. 

Der var ca 47, der meldte sig i Tvingstrup, hver med et specificeret “Antal Lamper” og “Antal Motorkraft”. (Det sidste ser ud til at betyde el-motorer på hver 45 HK, senere forhøjet til 60 HK.) - Der blev lavet rentabilitetsberegnin­ger; for kunne det nu gå? Havde man vidst, at første Verdenskrig stod for døren, havde man nok ventet.

Der blev derfor stillet krav om, at gårdene skulle bruge el-drevne kværne derhjemme og ikke køre kornet til mølle. Er det mon derfor, at A. Pedersen, Tvingstrup Mølle, springer fra med sine “7 ½ motorkraft.”

I HOH's protokol står der: Aar 1911 den 20. December kl 4 Eftm. gik Hovedgaard Højspændingsværk i Drift.

 

Hvem var så foregangsmændene? Først og fremmest Karl Pedersen, Ørskov Overgaard, sognerådsformand, Venstremand, senere landstingsmand og med­lem af alverdens bestyrelser, kommissioner og nævn. Han blev formand. 

 

Det ser ud til, at “Klodsmager Jakob Steffensen”, træskofabrikken, var fore­gangs­manden i Tvingstrup, han står øverst på tegningslisten og kommer i bestyrelsen, og sidst kommer efter bestyrelsernes overvejelser Mejeriet, Brugsforeningen, Foderstoffen og Skolen. Bager Mortensen tegner sig for 12 lampesteder, men skriver “måske” ved motorkraft. Han ku’ jo godt selv slå i bolledejen!

 

Brodersen, godsejeren på Serridslevgård, der skulle  forsynes fra transforma­toren på Tremhøjvej, tegner sig for 110 lampesteder og ved motorkraft kun uspecificeret med “MOTOR”. Det er ikke ret mange lampesteder i forhold til Jakob Jakobsens ny gårds 20  og Tvingstrup kros 25 lampesteder. Men man kendte selvfølgelig ikke behovene endnu.

Men allerede i 1914 vedtager bestyrelsen med et skævt smil enstemmigt at anskaffe en meget tyk klageprotokol! Maskineriet var ikke stabilt nok, og de private el-installatører ikke rutinerede nok.

 

Det skulle dog blive meget værre under 1 Verdenskrig. Allerede 1. august 1914 forudser man oliemangel til turbinen på grund af “Krigen mellem Østerrig og Serbien og den truende krigsfare over hele Europa”. Der bliver indskrænket driftstid, 6-9 om formiddagen, 3-6 om eftermiddagen og fra mørkets frembrud til kl 10 aften med undtagelse af lørdag og søndag til kl 11. Hvis forbruget af kraft bliver for stort, bemyndiges formanden til at standse kværnene. - Og sådan fortsatte det krigen ud.

Tvingstrup Træskofabrik kunne ikke leve med begrænsningerne i el-forbruget, så man satte en vindmølle op over fabrikken, der dengang lå i den nuværende Blindgade. Så kunne de da arbejde, når det blæste.

 

Men HOH’s ledelse var klar over, at når krigen sluttede, ville el-behovet stige yderligere, så man købte i 1917-18 vandkraften i Bygholm å, som drev Bygholm Mølle, af Grev Schimmelmann til Bygholm. Man byggede dæmningen, så Bygholm sø dannedes, man købte Schimmelmann ud for 150.000 kr, , lånte 600.000 kr i banken, - og rystede ikke på hånden

 

Det er altsammen spændende læsning om fremsynede mennesker, der i mere end én forstand “havde set lyset”.

Men man skulle jo heller ikke forivre sig, så det første motorkøretøj, man investerede i, var en motorcykel, som der står i protokollen “til Kapelmester Jensen”.

 

Kilde: HOH’s bestyrelsesprotokol samt Jubilæumsskriftet ved 60 årsjubilæet 1971,

Historisk oversigt,  skrevet af Peder Pedersen, fmd.