Dyrkærgård

Dyrkærgård i Tvingstrup

fra slutningen af 1700-tallet og frem til årtusindskiftet

Af Jens Knud Bomholt, Horsens

Indledning.

Gennem det historiske tidsbillede af Dyrkærgård i Tvingstrup, bliver du som læser informeret om aftaler indgået med stamhusbesidderen på Stensballe Gods og fæsterne på Jensgård / Dyrkærgård i Tvingstrup. Aftalerne omfatter hoveriets omfang, synsforretninger, fæsteaftaler, opholdskontrakter, frikøbskontrakter mv. Endvidere er medtaget et eksempel på skødeformulering først i 1900-tallet. Fotokopier af det historiske materiale er stillet til rådighed af Vagn Nielsen, der er Dyrkærgårds forhenværende ejer.

Fra Jensgård til Dyrkærgård.

Et sammendrag af Dyrkærgårds historie fra slutningen af 1700- tallet og frem til år 2000 viser følgende: Dyrkærgårds navn er kun godt 100 år gammelt. Gården fik nyt navn i forbindelse med ejerskifte i 1912.

Før 1912 var gårdens navn Jensgård. Historiemæssigt var Jensgård en trillingegård, der bestod af Jensgård, Springkildegård og Rodegård. I 1700-tallet blev Rodegård, matr. nr. 4 udflyttet til adressen Dyrkærvej 14 og Springkildegård blev i 1875 udflyttet til adressen Dyrkærvej 11 i Tvingstrup.

Jensgård var fæstegård under stamhuset Stensballe Gods frem til 1854. På dette tidspunkt blev gården frikøbt af Jens Thomasen, der gifter sig til gården gennem ægteskab med Frands Sørensens enke, Maren Kjerstine Nielsdatter. Gennem datteren af dette ægteskab, Frandsine Kirstine Jensen, der arver Jensgård og gifter sig med Søren Nielsen fra Ørridslev, er gården generationsmæssigt gået videre fra generation til generation. Jensgård blev i 1912 overtaget af Søren Nielsens søn Carl Nielsen, der ændrede gårdens navn til Dyrkærgård.

I 1956 forpagtede Carl Nielsens søn Vagn Nielsen Dyrkærgård, som han senere købte i 1962. I perioden fra 1962 til 1988 blev gårdens landbrugsareal, gennem opkøb af 2 ejendomme, forøget med 28 ha, så den i 1988 havde et jordtilliggende på 63,4 ha. På dette tidspunkt solgte Vagn Nielsen halvdelen af Dyrkærgård til sønnen Flemming Vagn Nielsen, der i 1998 købte den anden halvdel af Dyrkærgård. Han er dermed familiemæssigt 5. generation på gården.

Dyrkærgård ligger stadig på den oprindelige historiske grund under navnet Dyrkærvej 9, Tvingstrup.

Dyrkærgård som fæstegård.

Det vil være naturligt at fortælle lidt om hoveriets omfang og betingelser i forbindelse med stamhuset Stensballegård Gods. Dyrkærgård, dvs. Jensgård, var en af de 54 hoverigørende gårde under Stensballegård Gods, der efterfølgende er omtalt i ”Hoveriforeningen af 1796”.

Hoveriets omfang i slutningen af 1700- tallet.

Der blev den 24. maj 1796 indgået en ”Foreningskontrakt” mellem ejeren af Stamhuset Stensballegård Gods, Jens Carl baron Kragh-Juel Wind og dettes 54 hoverigørende bønder. Kontrakten kaldes en ”Forening”, men dens rette navn burde være en ”Hoveriforening”.

I kontrakten opridses fæstebøndernes forpligtelser over for Stamhuset Stensballegård Gods.

Bøndernes hoveriforpligtelser i henhold til indgåede ”Foreningsbetingelser”.

Det meddeles, at der til ”Hovedgårdens Avlingsdrift på 361 ½ Tønder Land Agerland, hvoraf 162 Tønder Land drives med korn, resten ligger hen til græsning og hø samt, endvidere 108 Tønder Land Eng fordelt på 8 lodder, samt øvrige arbejde at udrede, der henhører på nærværende tid 54 hoveripligtige fæstebønder fra Stensballe, Væhrholm, Meldrup, Blirup, Haldrup og Tvingstrup med et areal på i alt 219 Tdr. Hartkorn”, der arealmæssigt omregnet svarer til et sted mellem 2.500 – 3.000 Tønder Land.

Sammendrag af ”Foreningsbetingelser”.

Omkring driften af Hovedgårdens marker haver hver af bønderne hver ”årligen” at pløje, harve, så og høste 3,1 Tønder Land.

Når en grønmark indtages, pløjes den to gange og harves en gang. Til rug pløjes en gang og harves en gang. Stubbyggen pløjes to gange og harves en gang.

Havre, der besåes med kløver pløjes en gang og harves en gang – alt forsvarligt.

Høstarbejde, gødningsudkørsel og pligtarbejder.

Kornets høstning og binding, rivning, røgtning, hjemkørsel til Hovedgården og fragtning i gulvene besørger bønderne efter tilsigelse på en sådan måde, at aflæsning i laden kan foretages uden unødig ophold.

Gødningen fra Hovedgårdens husdyrhold transporterer bønderne ud på anviste agre, og de sørger for, den bliver omhyggelig spredt.

Til Plidsarbejder(Pligtarbejder) skal hver gård være pligtig årligt at gøre følgende Spanddage og Gangdage:

Istandsættelse og vedligeholdelse af gærder i og udenom markerne 2 2

Rejser til Horsens (eller rejser af samme længde) 2 gange årligt 6

Kornrensning (+evt.1 – 2 dage, hvis fornødent) 6

Skæring, røgten og hjemkørsel af tørv 1 3

Levering af 3 favne træ til hovedgården 3 4

Mønning, Skovling og Ladegårdsarbejde 1 1

Hovedgårdens reparation 2

Rensning af vandsteder m.v. 1 2

Stangtærskning af korn (med plejl) 4

Pligtarbejder i alt beregnet til 14 Spanddage og 24 Gangdage.

Græsslåning.

Bønderne sørger for græsslåning, vending, stakning, hjemkørsel og fratagning i Hovedgårdens hølader eller anden anvist plads.

Ugentlig må bønderne højest forlanges:

a. I pløjetiden: 2 dage. b. I høsttiden: 3 dage i rad med en mejer (Høstkarl) og 1 optager (Neg opbinder).

Ildebrand eller stormskade.

Når der indtræffer ildebrand eller stormskade på gård eller gods, er hovbønderne forpligtet til at assistere med kørsel af materialer og håndlangerarbejde uden nogen godtgørelse i det sædvanlige hoveri.

Det bliver fremført i kontaktens slutning, at fæstebønderne godvilligt har indgået og underskrevet ”Foreningsbetingelserne”.

Således sluttet og til stadsfæstelse af begge parter.

Underskrevet på Stensballegård, den 24. maj 1796

Krag-Juel Wind

Efter bøndernes begæring tilstås herved, som også ligger i tingenes natur, at dersom der i fremtiden ved kongelige forskrifter skulle blive givet almindelig lettelse i hoveriet, skal denne også strække sig til dette gods.

Datum ut supra

Kragh-Juel Wind

“Historisk tidsbillede” fra Jensgård.

De første sikre oplysninger der findes om fæsterne på Jensgård er følgende:

Dynes Christensen gift med Anna Sørensdatter overtager Jensgård i 1764. Deres datter

Lene Kirstine Dynesdatter bliver gift med Frands Jørgensen og overtager gården i 1786.

Lene Dynesdatter dør i 1805. Frands Jørgensen gifter sig 2. gang i 1806 med Bodil Madsdatter,

der dør i 1806.

Frands Jørgensen gifter sig 3. gang med Kirsten Jensdatter og sammen får de en datter.

Frands Jørgensen dør 3. juni 1811.

Kirsten Jensdatter(enke efter Frands Jørgensen)gifter sig 2. gang med Søren Hansen, født 11.5.1787.

I ægteskabet fødes 2 sønner: 1812: Frands Sørensen og 1814: Hans Sørensen.

I 1843 overdrages gårdfæstet fra Søren Hansen til Frands Sørensen.

Syns- og taksationsforretning ved gårdfæsteoverdragelse

fra Søren Hansen til Frands Sørensen.

Det originale dokument i forbindelse med gårdfæsteoverdragelsen lyder således:

Aar 1843 den 28. April blev ved Steensballegaards Birketingsret godkendt gårdfæsteoverdragelse mellem Søren Hansen og Frands Sørensen.

For Retten mødte Sognefogederne Helms af Kattrup og Peder Hansen af Tvingstrup,

som har afholdt Syns- og Taksationsforretning over den Gaard i Tvingstrup By, Ørridslev Sogn under Stamhuset Steensballegaard Birk, som Søren Hansen har afleveret til sin Søn Frands Sørensen.

Den nye Fæster Frands Sørensen var til stede og paa Stamhusbesidderens Vegne Landbrugskommisær Forvalter Risum af Vennesminde, i hvis Overværelse vi foretog Besigtelsen og befandt samme saaledes:

Gaardens bygninger: a. Vaaningshuset (Stuehuset) beliggende med enderne i Øster og Vester, 13 Fag lang, 9 alen dyb, bestaaende af Ege- under og Fyrovertømmer, klinede Vægge og Straatag, indrettet til Beboelse med fornøden Loft, Vinduer og Døre, samt forsynet med 2 Skorstene og en Bageovn.

b. Det søndre Hus, 14 Fag lang, 8 ½ alen dyb, bestaaende af samme Bygningsmaterialer som Vaaninghuset, indrettet til Korngulv og Tærskelo samt 2 Fag til Indkørselsport i Gaarden.

c. Det østre Hus, 9 fag lang, 8 ½ alen dyb, bestaaende af samme Bygningsmaterialer som de tvende foregaaende, indrettet til Korngulv, Tærskelo og Vognport samt 2 Fag til Tørvehus.

d. Det vestre Hus, 10 Fag lang, 8 ½ alen dyb, bestaaende af samme Bygningsmaterialer som de foregaaende, indrettet til Hestestald, Hakkelseshus, Kostald og Faaresti. Alle forannævnte Bygninger befandtes i god og forsvarlig Stand og uden Mangler.

Besætning.

1 sort Hest, 7 aar gammel 40 Rbd.

1 sortstjernet Hoppe, 8 aar gammel 40 do.

1 brunstjernet Følhoppe, 17 aar gammel 20 do.

1 lerbrun Hoppe 40 do.

1 brun 1-årings Hest 30 do.

Inventarium.

1 beslagen Vogn med Fjelle, Leirer,

og tilhørende drættetøj (træktøj) 40 Rbd.

1 do. med do. 25 do

1 Jernplov 6 do.

1 Jernharve 4 do.

Summa Besætning og Inventarium 245 Rigsbankdaler i Sølv

Ligesom vi anser at den til Gaardens drift, hvis Hartkorn er 3 Tdr., 4 Skp. og til Hoveriets Udførelse fandtes den fornødne Besætning og Inventarium, der er nødvendig, saa skønner vi, at Gaarden kan sættes i ligning med andre vel vedligeholdte Bøndergaarde paa Egnen.

Rugsæden er lagt med 5 Tdr., Vaarsæden, der er 5 Tdr. Byg, 12 Tdr. Havre, ½ Tdr. Ærter, behandles ved Garden saavel som det fornødne Tærekorn for Gaardens Beboere og holdende Folk til Indavlingen sker.

At denne Syns- og Taksationsforretning er sket efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, vil vi til næste Ting med Loven bekræfte.

Tvingstrup, den forbemeldte 21. april 1843

Helm Peder Hansen

Imod denne Forretning haver paa Stamhusbesidderens Vegne intet at erindre.

Risom

Ej heller som tiltrædende Fæster.

Frands Sørensen

Fremlagt på Steensballegaards Birketings Ret, den. 28. april 1843.

Bernth

I forbindelse med gårdfæsteoverdragelsen er det set med ”nutidens øjne” bemærkelsesværdigt,

at interesseområdet for stamhuset Stensballegård gods først og fremmest går i retning af en sikring af,

at gårdens trækkraft og redskaber er til stede, så hoveriarbejdet kan gennemføres.

Tilsyneladende er gårdens øvrige husdyrhold af mindre betydning.

Oprettelse af Opholdskontrakt = Aftægtskontrakt, (dvs. ”socialsikring” i midten af det 18-århundrede).

I forbindelse med, at Frands Sørensen blev godkendt som fæster af Jensgaard, blev der oprettet en opholdskontrakt mellem Søren Hansen og hustru Kirsten Jensdatter og deres søn Frands.

Opholdskontrakten blev tinglæst ved Voer og Nim Herredes Ret, den 13. juni 1845.

Kontraktens ordlyd er følgende:

Jeg Søren Hansen med hustru Kirsten Jensdatter, som formedelst Alderdom og Svaghed er sindet til at afsvare vores iboende Fæstegård i Tvingstrup by, som staar for Hartkorn Ager og Eng 3 Tdr., 4 Skp. tilhørende Hr.General von Arenfeldt til Steensballegaard, til vores fælles Søn Frands Sørensen med fuld Besætning, Ind- og Udbo under den Betingelse, at han svarer os til vores Underholdning og Aftægt følgende imellem os oprettede Poster:

Skal min Søn Frands Sørensen være pligtig, når vi det forlanger, at oprette til Beboelse for mig og hustru, 2 Fag i Stuehusets vestre Ende med fornøden Loft, Gulv, Vinduer, Døre og Skorstene, samt indrette os et passende Sengested i samme Værelse med Omhæng, samt i det hele sætte det i god beboelig stand, og derefter aarligt vedligeholde disse 2 Fag Hus, så de stedse ere i god Stand.

Skal min Søn eller Gaardens Ejer levere til vores Underholdning aarligt 3 Tdr. godt tørret Rug,

2 Tdr.Byggryn, 4 Skp. godt toradet Byg til Mel, 1 Tdr og 4 Skp. godt Bygmalt, 4 Lispund godt saltet og røget Flæsk, 1 Skp. Salt og 1 Skp. Humle samt 8 Rigsdaler i Penge, hvoraf det halve leveres til 1.Maj og det andet halve til 1.November hvert Aar.

Endvidere skal han være pligtig til at fodre og græsse for os 1 Ko og 3 Faar med Yngel, lige så godt som hans egne Kreaturer, af denne Ko og disse 3 Faar, som vi udtage af Gaardens Kreaturer, hvilke Ko og Faar vi have den fulde Nytte og Brug af, og altsaa tilfalder disse Kreaturers Yngel os.

Faarenes Lam er Gaardens Ejer tillige pligtig at græsse hver Sommer til 1. November. De fornødne Tøjr til Kreaturerne leverer Gaardens Ejer, og han skal tillige give os 2 lispund Smør og 3 lispund sød Ost, det halve til 1. Maj og det andet halve til hvert års 1. November.

I Gårdens Have forbeholder vi os fornøden Jord til Kål, Rødder og Grønt, og skal han levere os til Ildebrændsel aarligt 6 forsvarlige Læs gode Tørv, 2 Læs Ris samt 2 Læs Træ, alt hjemført til os. De

2 Læs Ris samt de 2 Læs Træ leveres til 1. Maj og de 6 Læs Tørv leveres inden 1. September hvert aar.

Gaardens Ejer skal være pligtig til at køre os til Kirke, til Horsens eller andet steds hen til vore Venner samt tilbage naar og så ofte forlanges, dog ikke over 6 Turer aarligt, så skal og Gaardens Ejer skaffe os vores Korn til og fra Møllen, naar det er malet, samt være pligtig at bage, brygge og vaske for os når forlanges, samt i øvrigt yde os den Hjælp vi maatte behøve i Alderdoms og Svagheds Tilstand.

Af Gaardens Bohave udtager vi til Brug og Afbenyttelse af 1 sengs Klæder bestående af 4 Dyner, 2 lange Puder, 3 Par Blaargarns- og 2 Par Hørlærredslagner, 1 Jernkakkelovn, 1 Stueuhr, 1 Kiste, 1 Dragkiste,

1 Hængeskab, 1 Bord, 4 Stole, 1 Fjerdings Kobberkedel, 1 Messing Haandkedel, 1 Bøg-bøtte, 1 Ørebalje, Gryde, 1 Pande, 1 Ildtang, 1 Strygejern, 1 Ølhalvtønde, 2 Sække, 2 Poser,

1 Spinderok, 1 Par Karter, 4 Lerfade, 6 Tallerkner og 1 Garnvinde.

I den Tid den udtagne Ko staar sen (gold) skal Gaardens Ejer levere os 1 Potte nys malket Mælk daglig, og hvis Koen dør eller ved Alder eller Vanheld bliver utjenlig for os, skal Gaardens Ejer levere os en anden god Ko i stedet for hin.

Gaardens Ejer skal endvidere levere os aarligt til 1. November 1 ½ lispund godt renskaget(renskåret) Hør og 4 Alen godt stampet Vadmel, samt fremdeles svare Offerpenge for os til Præst og Degn hver Højtidsdag.

Naar vi ved Døden afgaar skal Gaardens Ejer besørge os anstændigt begravet efter Sognets Skik og Brug, hvorimod vores Efterladenskaber skal ved vores død tilfalde Gaardens Ejer.

Skal Gaardens Ejer være pligtig at skaffe os 1 binding forsvarlig Hus til Ildebrændsel ved vor Bopæl samt holde det forsvarligt ved lige med Ler og Tag.

Naar den ene af os ved døden afgaar, da skal den tredje del afgaa af de bestemte Fødevarer, da derimod Koen og Ildebrændselet vedbliver at leveres efter foranførte Poster til den sidste dødeliges Afgang.

Aftægten tager sin begyndelse 1. Maj dette aar.

Jeg deres fælles Søn Frands Sørensen forbinder mig herved til i enhver Henseende nøjagtig at opfylde denne Opholdskontrakt og skal Aftægten hæfte paa min Gaard i Tvingstrup by, som staar for Hartkorn, Ager og Eng 3 Tdr., 4 Skp. samt Besætning og Indbo.

Aftægten skal stedse leveres in Natura.

Saaledes er denne Opholdskontrakt imellem os indgaaet og bekræftes med Underskrift i Vidners overværelse.

Tvingstrup den 15. april 1843

Søren Hansen Frands Sørensen

Til vitterlighed: N. C. Boysen Kresten Jensen (med ført pen)

I efterfølgende dokumenter benyttes i videst muligt omfang nugældende retskrivningsregler.

Fæsteaftale.

Jens Carl Kragh Juel Wind Arenfeldt til Steensballegaard og deres Kongelige Majestæts Generalmajor, Kammerherre og Baron gør vitterligt:

At have stedt og fæstet, ligesom jeg herved steder og fæster til Ungkarl Frands Sørensen, Tvingstrup by, Ørridslev sogn under Steensballe gods, den gård, som hans fader Søren Hansen sidst i fæste havde, men nu har frasagt sig og afstået til ham. Hvilken gård der står for ager og engs hartkorn 3 tdr., 4 skp., fornævnte Frands Sørensen herefter i sin livstid i fæste må have, bruge og beholde på efterskrevne vilkår:

Til rette og bestemte forfaldstider haver fæsteren at erlægge alle kongelige skatter og contributioner (afgifter), som enten nu eller herefter allernådigst måtte vorde påbuden, af hvad navn kan nævnes, hvorunder er indbefattet renterne af hæftelsen til banken, såvel som den del af skatterne, der enten nu vorde eller herefter vorde ejeren pålagt at udrede. Så og at udrede og opfylde alle påbudne til det offentliges nytte, som af gården, dens fæster med familie og holdende folk, enten nu eller herefter måtte vorde anordnede, hvad enten disse skatter og påbudde eller det til det offentliges nytte anordnede sker i penge, arbejde eller natural præstationer.

Holder fæsteren stedse gårdens bygninger forsikrede i den almindelige brandkasse og på anfordring erlægger de af forsikringssummen årligt gående brandpenge med videre.

Betaler fæsteren til hvert års Mortensdag landgilde 8 Rbd. i sølv, skriver:

Otte Rigsbankdaler i rede sølv, 1 får, 1 gås, 2 høns og en snes æg.

Forretter fæsteren en hel gårds hoveri her til Steensballegaard lige med de øvrige fæstere i Tvingstrup efter hoveriforordningen af 24. maj 1796, hvoraf vedhæftet findes en genpart til hans efterretning.

Holder fæsteren gårdens bygninger, besætning og inventarium i lige så god og forsvarlig stand, som det hannem efter vedhæftede syns- og taksationsforretning er overleverede, hvilken vel bliver regel for aflevering i sin tid. – Ingen af gårdens jorder til upligt drive eller bortleje, men stedse søge ved velordnet driftsmåde at forbedre disse.

Fæsteren skal tvende gange årligt når forlanges, levere en karl til de på gård og gods holdende klapjagter.

Fæsteren må ikke tage nogen indsidder i gården uden min, eller hans efterkommende herskabs dertil meddelte tilladelse.

Hans gamle forældre haver han årligt og til bestemt tid at yde dem den tilgående årlige aftægt og underholdning, så længe de lever, overensstemmende med den imellem dem oprettede aftægtskontrakt, og for øvrigt omgås disse, som det vel anstår sig for en retskaffen og ærekær søn.

Stedse skal fæsteren mod sit herskab og dets udsendte betjente vise sømmelig hørighed og lydighed, rette og forholde sig efter hans kongelige majestæts allernådigste lov og forordninger, og endelig opfylde alle de ham i dette fæstebrev pålagte forpligtelser, alt under dette sit fæstes fortabelse og anden vilkårlig straf.

Indfæstning er betalt 200 Rbd., skriver: To hundrede Rigsbankdaler og ved fæstebrevets modtagelse betaler fæsteren de sædvanlige 10 % til forvalteren samt dette fæstes omkostninger.

Til bekræftelse under mit navn og segl

Steensballegaard, den 25. april 1843

K. J. W. Ahrenfeldt

Ved den nye matrikel er de til denne gård hørende jorde under

Matr. nr. 12 ansat til hartkorn 4 td., 6 skp., 2 fdk., 1 ¾ alb. Desuden har gården andel i nr. 37.

Frans Sørensen overtog fæstegården Jensgaard under Stensballegaard gods i 1843 med de til fæstegården hørende forpligtelser i henhold til fæsteaftale.

Frands Sørensen, f. 1812 bliver i 1845 gift med Maren Kjerstine Nielsdatter.

Frands Sørensen dør i 1852. Der er ingen børn i ægteskabet mellem Frands Sørensen og Maren Kjerstine Nielsdatter, derfor blev der udarbejdet et testamente med følgende ordlyd:

Da vi underskrevne ægtefolk, gaardfæster Frands Sørensen og Maren Kjerstine Nielsdatter

i Tvingstrup by, Ørridslev sogn ikke have børn eller livsarvinger, saa har enhver af os af omsorg for hinanden med fri vilje og fuld overlæg besluttet at indsætte, ligesom vi herved gensidig indsætter den længstlevende af os til at arve alt, hvad den først afdøde efterlader sig, det være sig penge, effekter, faste ejendomme, udestående fordringer. Intet i nogen som helst maade undtagen af hvad man nævne kan.

Indlader den længstlevende sig i nyt ægteskab, da skal forinden vielsen foregaar, udbetales til den først afdødes arvinger 200 Rigsdaler i sølv, men dør den længstlevende derimod i ugift stand, deles hele boet mellem begge vore arvinger efter loven, dog den længstlevendes ret til at disponere over sin del af boet, forbeholdes.

Dette testamente, som vi ved fulde sjælekræfter har oprettet stadfæster vi med vor underskrift i vidners overværelse.

Tvingstrup, den 24. oktober 1851

Frands Sørensen Maren Kjerstine Nielsdatter

m. f. p. m. f. p.

Til vitterlighed: Peder Hansen Jacob Johannesen

Testamentet fremlagt i anledning af indbemeldte Frands Sørensens dødsfald til Voer og Nim Herreders skifteprotokol den 6. maj 1852 og deri indført i folie 200.

Bernth

Maren Kjerstine Nielsdatter, enke efter Frands Sørensen, gifter sig 2. gang

den 15. oktober 1852 med Jens Thomasen, (en søn fra Karlsminde i Tvingstrup), født i Tvingstrup

den 22. november 1817 og død i Tvingstrup den 16. august 1862.

I forbindelse med ægteskabet overtager Jens Thomasen sammen med sin hustru de til fæstegården hørende forpligtelser, som fremgår af efterfølgende dokument:

Kongelig kammerherre og generalmajor Jens Carl Kragh Wind Arenfeldt til stamhuset Steensballegård gør følgende vitterligt: At have stedet og fæstet, ligesom jeg herved steder og fæster til Jens Thomasen af Tvingstrup, den gård i Tvingstrup by under stamhuset Steenballegaards gods, som Frands Sørensen er fradød og hvis enke ægter nærværende fæster, hvilken gård, der under matr. nr. 12 er ansat for hartkorn 4 tdr., 6 skp., 2 fdk. 1 ¼ alb. og svarer gammelskat 23 Rbd., 88 Skilling, samt anpart i matr. nr. 37, som står for samlet hartkorn 1 skp., 2 fdk., 1 alb., bemeldte Jens Thomasen i fæste må have, bruge og beholde i sin og hustrus livstid på følgende vilkår:

1. Til rette og bestemte forfaldstider haver fæsteren at erlægge alle kongelige skatter og contribu-tioner som enten er eller herefter allernådigst måtte være påbuden, af hvad navn nævnes kan, hvorunder er indbefattet renterne af hæftelsen til banken, såvel som den del af skatterne, der enten nu eller herefter måtte kunne vorde pålagt ejeren, så at udrede og opfylde alle de påbud til det offentliges nytte, som af gården, dens fæster med familie og holdende folk, enten nu eller herefter måtte vorde anordnede, hvad enten disse skatter og påbud eller det til det offentliges nytte anordnede, sker i penge, arbejde eller natural præstationer.

2. Holder fæsteren stedse gårdens bygninger forsikrede i den almindelige brandkasse og på anfordring betaler de af forsikringssummen årligt gående brandpenge.

3. At han forretter hoveri til Steensballegaard overensstemmende med hoveriforordningen

af 24. maj 1796 indtil 1. maj 1853, da hoveriet ifølge kendelse ophører og fra den tid af at regne, betaler årlig i hoverivederlag 30 Rbd., siger: Tredive Rigsbankdaler, som erlægges halvårsvis, første gang til Mortensdag 1853 med 15 Rbd., og siden hvert års 1. maj og 11. november, hver gang 15 Rbd. på Steensballegaard.

4. At han til Mortensdag 1852 betaler Landgilde 6 Rbd. samt skov og tærskepenge 2 Rbd., 56 Skilling ligesom hans formand har svaret, men til Mortensdag, d. 11. november 1853 15 Rbd., siger: Femten Rigsbankdaler og således fremdeles hvert års Mortensdag på Steensballegaard 15 Rigsbankdaler. Fremdeles leverer han årligt på Steensballegaard 1 par høns og 20 friske hønseæg.

5. Gårdens bygninger såvel som besætning og inventarium holder fæsteren forsvarligen ved lige og afleverer samme i sin tid uden brystfæld,(at være faldefærdig), overensstemmende med indholdet af den herved følgende syns- og overleveringsforretning. Gårdens jorde må han hverken bortleje eller upligt drive, men skal stedse søge disse ved velordnet drift at forbedre.

Han må hverken bortføre gødning eller fourage fra gården.

6. Uden for de i lovgivningen udtrykkelig tilladte tilfælde må fæsteren ikke tage nogen indsidder i huset uden herskabets tilladelse.

7. Jagtretten på gårdens jorder forbeholdes herskabet.

8. Fæsteren haver at holde sig de om fæstevæsenet gældende kongelige love og anordninger efterrettelig og imod sit herskab at vise en sømmelig opførsel, således som det af en fæster forventes, samt endelig nøjagtig at opfylde de forpligtelser som nærværende fæstebrev indeholder, alt under lovmæssig tiltale og straf.-Gårdens hartkorn og tilliggende er uforandret.

I indfæstning er accorderet 900 Rigsbankdaler, hvoraf 200 Rigsbankdaler er betalt og resten 700 Rigsbankdaler erlægges efter overenskomst i juni termin 1853.

Til bekræftelse under mit navn og segl,

Steensballegaard d. 21. oktober 1852

K. V. J. Arenfeldt

Dokumentet læst i Voer og Nim Herreds Ret den 5. november 1852 og indfødt i samme Rets Skøde- og Panteprotokol.

Hoveriets ophævelse på godset Stensballegård.

Hoveri og gårdfæste på godset Stensballegård blev, som et af de sidste steder i Danmark, afskaffet i 1853. Årsagen til at det trak ud skyldtes uenighed om prisen. Godset Stensballegård ville have salgsprisen hævet, medens omvendt bønderne ønskede købsprisen reduceret. Der blev gennemført mægling.

Den 2. marts 1853 var alle underskrifter nedfældede i papirerne.

Bønderne fik i forbindelse den indgåede aftale mulighed frikøb af deres fæstegårde.

Frikøb af Jensgård (Dyrkærgård).

Jens Thomasen købte i 1854 gården til fri ejendom af godset Stensballegaard i henhold til efterfølgende købekontrakt og frikøbskontrakt. Han dør i 1862.

Købekontrakt angående Fæstegården matr. nr. 12, Tvingstrup by, Ørridslev sogn, under stamhuset Steensballe gods.

Jeg kammerherre og generalmajor baron Kragh-Juel-Wind Arenfeldt til stamhuset Steensballegård sælger herved, i kraft af kongelig alllernådigst bevilling af 7. september 1853, til Jens Thomasen i Tvingstrup den gård i Tvingstrup by, som han har i fæste, og som under matr. nr. 12, er ansat for hartkorn 4 tdr., 6 skp., 2 fdk.,1 ¾ alb. med påhvilende gammelskat 23 Rigsdaler, 88 Skilling samt andel som hidtil i mosen matr. 37 på Tvingstrup mark, der står for samlet hartkorn 1 skp., 2 fdk., 1 alb. på følgende vilkår:

Gården overdrages køberen tilligemed den ham overleverede besætning og inventarium således som samme er ham tilfæstet, hvoraf følger, at han vedbliver at svare alle skatter, offentlige afgifter og præstationer således som fæstebrevet anmelder.

Købesummen er 3.500 Rdl. siger: Tretusinde fem hundrede Rigsbankdaler. Heraf betales straks ved contractens udfærdigelse 200 Rdl. og 11. december termin 1855 betales 700 Rdl.

For resten 2.600 Rdl. udsteder køberen samtidig med skødets udfærdigelse lovformelig panteobligation med 1. prioritet i den omhandlede ejendom samt besætning og inventarium og stillet således som foreskrevet er, for forskrivninger for offentlige stiftelsers midler.

Af den del af købesummen som ikke er kontant indbetales forrentens således:

11. december termin 1854 - 1 procent af 3.300 Rigsdaler.

11. december termin 1855 - 2 procent af 3.300 Rigsdaler

11. december termin 1856 - 2 procent af 2.600 Rigsdaler

Desuden betaler køberen hoverivederlag til 1. maj 1854 med 15 Rdl.

Den bevilgede rentenedsættelse gælder ikke så længe som nærværende køber og hans hustru er ejere eller besiddere af gården. Fra 11. december 1856 at regne svares årligt 4 procent rente af den ubetalte del af købesummen, som erlægges halvårsvis i de sædvanlige juni og december terminer, hver gang med det halve.

Dersom nogen del af pantet efter dertil erhvervet tilladelse fra vedkommende ministerium sælges, vil der være at erlægge afdrag på den ubetalte del af købesummen, i forhold til 750 Rdl. pr. tdr. hartkorn af det, der sælges førend det kan ventes udløst af pantet.

Så snart den 2. post bestemte udbetaling har fundet sted, vil skødet blive udfærdiget.

Alle udgifter som foranlediges ved udstedelse af købekontract såvel som ved udstedelse og tinglysning af skøde og af panteobligationen, derunder indbefattet den kongelige kasse tilkommende afgift, erlægges af køberen, som desuden er pligtig til, senest i juni termin 1854, at indbetale til godsforvalteren, en provision af 2 procent af købesummen.

Af bankhæftelsen er 1/6 del indfriet og aktieretten forbeholdt stamhuset.

Konge- og kirketiende af jorden er denne handel uvedkommen.

For de i denne kontant bestemte terminsbetalinger er køber undergivet hurtig retsforfølgning efter forordningen af 25. januar 1828.

Jeg Jens Thomassen tilstår at have købt den indbemeldte ejendom på de her anførte betingelser, hvilke jeg hermed forpligter mig til i et og alt nøjagtigen at opfylde.

Det således indgående bekræftes med begge kontrahenternes underskrift.

Steensballegaard den 12. januar 1854

K. J. W. Arenfeldt Jens Thomasen

På købesummen er i dag indbetalt 200 Rdl., siger: To hundrede Rigsbankdaler.

Steensballegaard, den 19. januar 1854

S. Juel Wind

Frikøbskontrakt.

Jens Holger Baron Kragh Juel Wind Arentoft, Ridder af Dannebrogen, Major, besidder af stamhuset Steensballegaard, gør vitterligt:

At da Jens Thomasen i Tvingstrup ifølge kontrakt af 12. januar 1854 har købt den gård i Tvingstrup by, Ørridslev sogn under stamhuset Steensballegaards Gods, som har har haft i fæste, og som under matr. nr. 12 er ansat for hartkorn 4 Tønder, 6 Skæppe, 2 Fjerdingkar, 1 ¾ Album med påhvilende gammelskat 23 Rigsbankdaler, 88 Skilling samt andel i mosen matr. nr. 37 Tvingstrup mark, som står for samlet hartkorn 1 Skæppe, 2 Fjerdingkar, 1 Album, og han har betalt den fastsatte købesum, som er 3.500 Rigsbankdaler, siger: Tretusinde og femhundrede Rigsbankdaler i sølvmønt.

Så tilskøder jeg herved i kraft af kongelig allernådigst bevilling af 7. september 1853 førnævnte Jens Thomassen bemeldte gård matr. nr. 12 i Tvingstrup med påværende bygninger og tilliggende jorde til 4 Tdr., 6 Skp., 2 Fdk., 1 ¾ Alb. såvelsom anpart i mosen matr. nr. 37 af hartkorn i alt 1 Skp., 2 Fdk., 1 Alb. som lovlig købt og betalt ejendom på de vilkår samt i øvrigt med de rettigheder og byrder som retteligen tilkommer eller påhviler samme.

De solgte jorde er tiendepligtige og af bankhæftelsen er 1/6 indfriet samt forbeholdt stamhuset Steensballegaard.

Sluttelig bemærkes, at der ikke tilkommer køberen nogen som helst berettigelse til græsning, tørveskær, gærdselshugst etc. uden for den ham solgte grund.

Til bekræftelse under min hånd og segl.

Steensballegaard, den 31. december 1855

J. H. Kragh-Juel Wind Arenfeldt

Der er for Lenskontrollens vedkommende ikke noget til hinder for, at dette skøde tinglæses.

Justitsministeriet, den 29. april 1856

På ministerens vegne

(Ulæselig underskrift)

Rigtigheden af det anførte hartkorn, 4 Tdr., 6 Skp., 2 FDk., 1 ¾ Alb. med gammelskat 23 Rigsbankdaler og 88 Skilling attesteres herved i henhold til Indenrigsministeriets skrivelse af 27. maj 1854 samt det foreviste.

Skanderborg Amtshus, den 7. maj 1856

C. Bille Brahe

Minde om afdøde Gaardmand Jens Thomasen i Tvingstrup.

Den som sejrer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han vil være min Søn. Disse Herrens Ord i Aabenbaringen 21,17 kunne vi passende anvende paa den kjære Afdøde, som her er lagt til Hvile, thi saavidt som vi Mennesker tør udtale Dom over Nogen, da tør vi sige om ham, at han har vandret retligen herneden, og sejrende har overvundet denne Verdens kjødelige Lyster og Begjæringer.

Herren havde velsignet ham med meget af denne Verdens Gods, men han brugte det ikke i Vellyst, Pragt eller Overdaadighed, hans Hjerte hang ikke derved i kjødelig Stolthed eller Hoffærdighed.

Stille, ærlig og redelig vandrede han iblandt os og arbejdede stedse med Frygt og Bæven på sin Sjæls Saliggørelse. I Hjemmet udbredte han idel Glæde og faderlig Omhu og Kjærlighed for sine Kjære, ved en inderlig Omsorg for det, som var ham betroet, og mod Medmennesker var han altid venlig, tjenstagtig og godgjørende. Hans tidlige Bortgang saarer derfor mange Hjerter, ikke alene i Hjemmet, men ogsaa udenfor.

Men han uden hvis Vilje ikke en Spurv falder til Jorden, har jo villet det saaledes, og under hans Vilje maa vi bøje os, thi saaledes maa det være til vort Gavn.

Og med det salige Haab kunne vi ledsage ham til hans sidste Hvilested, at hans Aand nu er indgangen til Himmerigets Fryd og Glæde, hvor han nu ved Guds Naade har arvet alle Ting med Gud, og hvor han nu i al Evighed skal nyde Lønnen for sine Gjerninger. Der vil han nedbede Trøst og Velsignelse over sine Kjære, som han her har forladt. Hvad i øvrigt hans jordiske Vandring herneden angaar, da var han født her i Tvingstrup den 22. November 1817. I et lykkeligt Hjem henlevede han sin Barndoms og Ungdoms Dage, hvor han stedse var sine Forældres og Søskendes Lyst og Glæde. Omtrent 35 Aar gammel blev han gift med Enken Maren Kirstine Nielsdatter, og med hende levede et kjærligt og lykkeligt Ægteskab i hen ved 10 Aar.

Deres Ægteskab velsignedes med en Datter, som nu med Moderen begræde den kjære Faders tidlige Bortgang. Efter længere Tids Svaghed og efter 14 Dages haarde Lidelser indgik han Løverdagen den 16. August 1862 til Evighedens salige Hjem.

I ægteskabet mellem Maren Kirstine Nielsdatter og Jens Thomasen fødes datteren Frandsine Kirstine Jensen, den 11.10. 1854. Hun bliver døbt i Ørritslev kirke, den 10. december 1854.

Frandsine arver gården og bliver gift den 11.10. 1876 i Ørridslev kirke med Søren Nielsen, f. 14.5.1847 i Ørridslev.

Søren Nielsen får gården tilskødet i 1880 af enken efter Jens Thomasen, Maren Kirstine Nielsdatter. Han

driver den sammen med sin hustru Frandsine Kirstine Jensdatter indtil 1912.

Søren Nielsen dør 31. juli 1926 i Tvingstrup. Frandsine Kirstine Jensen dør d. 27. 7. 1936 i Tvingstrup.

I ægteskabet mellem Frandsine Kirstine Jensdatter og Søren Nielsen fødes sønnen

Carl Nielsen den 8.1. 1885, døbt 8. 3. 1885 i Ørridslev kirke.

Tvist i 1868 om vejret mellem enke og gårdejer Maren Kirstine Nielsdatter, matr. nr. 12 a, Jensgaard, Tvingstrup og gårdejer Rasmus Jensen, Rodegaard.

Da der er opstået spørgsmål mellem undertegnede om hvorvidt jeg, Rasmus Jensen, ejer af Rodegaard, har lovlig adkomst til den vej, der i sin tid, da vore ejendomme var fæste til Steensballegaard, har været benyttet som Hovvej igennem enken Maren Kirstine Nielsdatters mark i Tvingstrup, og da samme spørgsmål har været for retten uden at være kommet til afgørelse, så have vi, i stedet for at forfølge sagen videre ved rettergang, indgået følgende overenskomst med hinanden:

Jeg Maren Kirstine Nielsdatter tilstår herved, at Rasmus Jensen skal have ret til at befare sporvej,

3 alen bred, tværs gennem min mark på samme sted, hvor vejen hidtil har gået under navn af Hovvej, og dersom han skulle sælge det på hans ejendom opførte sted med tilliggende jord, da skal ejeren heraf have samme ret til bemeldte vej. Dog forbeholder jeg mig, at dersom vedkommende afhænde grus eller sten til andre, da må kørsel med samme ikke ske ad nævnte vej, da derved en del skade ville afstedkomme på min ejendom. Og jeg, Rasmus Jensen, erklærer herved, at jeg er tilfreds med ovennævnte tilståelse til bemeldte vej, at i tilfælde af grus- eller stensalg fra min ejendom, frasiger jeg mig herved ret til at lade samme transportere ad omtalte vej.

Denne overenskomst, der skal være gældende både for os og vore arvinger eller hvem andre, der måtte komme i besiddelse af vore ejendomme, have vi indgået i vidners overværelse og bekræfte samme med vore hænders underskrift.

Tvingstrup, den 24. marts 1868

Maren Kirstine Nielsdatter Rasmus Jensen

Til vitterlighed: Jens Rasmussen Jens Jensen

Tilføjelse til overenskomst om vejret på Hovvejen.

Året 1878 den 9. april blev vi undertegnede enige om at flytte ovennævnte vej på enken Marie Kirstine Nielsdatters mark cirka 45 alen i øst i den nordlige- og 15 alen i øst i den sydlige ende, Denne vej har ejerne af Rodegaard og deres arvinger, eller hvem andre der måtte komme i besiddelse af samme, have samme rettigheder og pligter imod, som den tidligere overenskomst. Dette have vi indgået i vidners overværelse og bekræfte samme med vore hænders underskrift.

Tvingstrup, den 9. april 1878

Maren Kirstine Nielsdatter T. Jørgensen, Rodegaard

med ført pen

Til vitterlighed: Jens Rasmussen Søren Nielsen

Dyrkærgaard

Carl Nielsen overtager Jensgård i 1912 efter sine forældre Søren Nielsen og Frandsine Kirstine Jensen.

Han ændrer gårdens navn til Dyrkærgaard.

I forbindelse med overtagelsen af gården blev der skrevet følgende skøde:

Underskrevne Gaardejer Søren Nielsen af Tvingstrup erkender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger og skøder og endelig overdrager til min Søn Ungkarl Karl Nielsen sammesteds den mig ifølge Skøde af 25. februar 1880 læst 3. December s.a. tilhørende Gaard i Tvingstrup By, Ørridslev Sogn, skyldsat nu der

Matr. Nr. 12a, for Hartkorn 4 Td., 6 Skp., 0 Fdk., 2 ¼ Alb.

Matr. Nr. 37i, for Hartkorn 0 Td., 0 Skp., 0 Fdk., 2 Alb.

Matr. Nr. 11c, for Hartkorn 0 Td., 2 Skp., 2 Fdk., 2 ¼ Alb.

Med Ejendommen følger de paa samme værende Bygninger, disses mur- og sømfaste Tilbehør, derunder Kakkelovne, Komfur og Grubekedel, hvorhos der i Handelen medfølger al udvendig

Besætning og Inventarium, Avls- og Mejeriredskaber, Markmaskiner, Folkesenge samt Sæd, Avl, Afgrøde og Gødning.

Købesummen er akkorderet til 43.000 Kr., gentager: Tre og Fyrretyve Tusinde Kroner

og da denne er berigtiget dels ved Udstedelse af Panteobligation stor 26.000 Kr og dels paa anden Maade, saa skal forannævnte Ejendom med Tilbehør som Køberen har taget i Besiddelse og hvoraf han svarer alle fremtidig forfaldende Skatter og Afgifter af enhver Art, følge og tilhøre ham som hans fuldkomne og uigenkaldelige Ejendom og med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter som hidtil mig, og hjemler jeg det solgte på lovlig Maade, hvorved bemærkes, at Køberen skal respektere den Ejeren af Matr. Nr. 11b tilkommende Ret til at passere den Vej, som gaar over det sydøstre Hjørne af Matr. Nr. 11c til nogle kratkløfter og den Ret Ejeren af Matr. Nr. 11a har til at passere nysnævnte Vej til Kratkløfterne og til i Ufremkommeligheds tilfælde at køre indenom.

Køberen indtræder fra Dato af at regne i samtlige mine – Sælgerens Rettigheder og Pligter overfor Tvingstrup Andelsmejeri og Horsens Andelssvineslagteri saaledes, at min fulde Medejendomsret i disse Selskaber ogsaa overgaar til Køberen.

Køberen og efterfølgende Ejere af Ejendommen er forpligtet til, saalænge jeg og min Hustru Frandsine Jensen eller én af os er i Live at besørge vort Ildebrændsel frit tilkørt fra nærmeste Købstad eller Jernbane-

station til vor Bopæl, dog saaledes at Ildebrændselet ingensinde af Køberen skal transporteres længere end en Mil, samt endvidere til paa Forlangende at besørge vore Fornøjelseskørsler, dog højest én gang maaned-lig, og Afstanden frem og tilbage maa ikke overstige 4 Mil.

Omkostningerne ved dette Skøde med Stempel, Tinglæsning og for Affattelsen udredes af begge Parter, hver med Halvdelen, medens Køberen alene maa bære Omkostningerne, der er forbundne med Udstedelsen og Tinglæsningen af Sælgerens Panteobligationer paa de 26.000 Kr.

Under vore Hænder vidnefast, p.t. Horsens, den 21. December 1912

Søren Nielsen Karl Nielsen

Vidners håndskrift kan ikke med sikkerhed tydes.

Ungkarlen Carl Nielsen.

Fra overtagelsen af Dyrkærgård i 1912 og frem til 1924 drev Carl Nielsen gården udelukkende med lejet medhjælp ude og inde.

Den 7. februar 1924 blev Carl Nielsen gift med Ingrid Sørine Rasmussen, født den 6. marts 1894 i Voel.

I forbindelse med ægteskabet kom der ”en kone” i huset.

Sørine Nielsen døde den 18. december 1973 på Hovedgård Plejehjem.

Carl Nielsen døde I Tvingstrup, den 11. august 1974

I en ældre bogudgivelse fra ca. 1915, Danske Gaarde, II Samling, 1. Bind udarbejdet af J.C.B. la Cour under medvirken af landbrugskandidat H.M.Knudsen og udgivet af Dansk Landøkonomisk Forlag, København, er Dyrkærgård beskrevet således::

Gården har Matr. Nr. 12a m.fl. af Tvingstrup. Hartkorn 5 Tdr., 1 Skp.,½ Alb. – Ejendomsskyld 36.000 Kr. Brandassurance for Hovedbygningen 6.500 Kr., for Avlsbygninger 10.500 Kr.

Gaardens Hovedbygning er opført 1859 i Grundmur med Straatag. Avlsbygningerne er opførte dels i Ege-bindingsværk, dels i Grundmur og har Straatage.

Gaardens samlede Areal er paa 75 Td. Ld., deraf Ager 72 ¼ , Eng ¼ , Mose ½ , Skov ½ , Have og Gårdsplads 1 ½ . Af agermarken drives 64 ¼ Td. Ld. i en 10 Marks drift med Halbrak, 1 Roeafgrøde og 3 Græsmarker, Resten drives i Vekseldrift med Staldfoder, Roer og Korn. Terrænet over Markerne er kuperet i den sydlige Del, for øvrigt temmelig jævnt. Skoven ligger i to Dele, Bestanden er Popler, Ask, Kastanje og Elm.

Jordens Bonitet er Lermuld med Lerunderlag, enkelte Steder sandblandet Muld.

Besætningen bestaar for Tiden af 18 Malkekøer foruden 14 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 1 Tyr, 5 Heste, heraf en Følhoppe, kaaret og optaget i Stambog, 4 Plage og Føl, 3 Moderfaar. Kvægbesætningen, der bestaar af sortbroget Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg. - Sidste Aar solgtes 35 Fedesvin.

Dyrkærgård – generationsskifte, forpagtning og køb.

Carl og Ingrid Nielsen drev Dyrkærgård frem til 1956. Deres søn Vagn Nielsen, født I Tvingstrup, den 2. april 1929, overtog på dette tidspunkt gården i forpagtning. Samme år blev Vagn Nielsen den 15.12.1956 gift med Sofie Rasmussen, født den 1.1.1930. Hun er datter af Kirstine og Alfred Rasmussen i Nørre Snede.

Der er i ægteskabet to børn: Helle, født d. 5.4.1959 og Flemming Vagn, født d. 1.4. 1962.

I 1962 køber Vagn Nielsen, Dyrkærgård. Gennem jordtilkøb i 1971 og 1987 forøges gårdens areal til 63,4 ha. I 1988 påbegyndes et nyt generationsskifte, idet sønnen Flemming Vagn Nielsen køber halvpart i gården.

Dyrkærgård år 2000 med den nye svinestald i forgrunden

I en beskrivelse fra ”Danske Gårde i Tekst og Billeder” (1990 – 1994) er Dyrkærgård beskrevet således:

Stuehuset er opført i 1864 og restaureret løbende.Der anvendes staldvarme til opvarmning af stuehuset.

Avlsbygningerne består af kvægstald og lade fra 1827, svinestald fra 1865, som er ombygget til hestestald. Svinestalde fra 1914 0g 1981, foderhus fra 1962 og maskinhus fra 1950 med udvidelse i 1976.

Gården drives med en besætning på 13 ammekøer og 24 ungdyr af racen Charolais, desuden er der en svineproduktion, hvorfra der årligt sælges 3.500 – 3.600 slagtesvin, efter at den nye svinestald, der er bygget i 1998, er taget i brug.

Planteproduktionens salgsafgrøder er raps og græsfrø. På gården er der 2 traktorer, 1 mejetærsker,

3 plansiloer og korntørreri. Maskinstation bruges til skårlægning læsning.

Generationsskiftet blev gennemført fuldt ud i 1998 ved, at Flemming Vagn Nielsen købte den resterende halvpart af Dyrkærgård.

Comments