v/ Thøger Jeppesen

Det har tit været nævnt i de forudgående artikler, at denne eller hin gård var placeret dèr og dèr før udflytningen.

Vi har fået skitsen eller kortet  ovenfor af Ib Hansen, der tidligere boede i Birkemosegård, Åesvej 6. Han har fortalt, at han har lavet den i midten af 1950’erne efter Iver Jensens anvisninger. Iver og søsteren Ingeborg boede i nabogården, Stationsgården, sådan kaldet fordi den første station i Tvingstrup blev bygget på gårdens jord! Ib Hansen skriver, at der tages alle mulige forbehold. 

Der kommer en vej ind fra venstre, vestfra. Det er den nuværende Blindgades forlængelse, Åesvejs begyndelse. Blindgaden var før 1926 den direkte vej mod Horsens. (I 1926 kom dobbeltsporet, og vejoverføringen over jernbanen med bomme og ledvogter blev sløjfet. Der blev bygget viadukt).

Denne vej fortsætter mod øst, nuværende Åesvej; på højre hånd lå Tvingstrupgård (nuv. Åesvej 23B), der var en såkaldt tvillinggård til gård nr. to Stationsgården; de havde og har begge matr.nr. 18. (Der var jo ikke her nogen vej mod Blirup på det tidspunkt). Stationsgården fik sit navn, fordi den første Tvingstrup Station blev bygget på matr.nr.18.

Den tredje gård på højre hånd er Vildenfeldt (nuværende Århusvej 27); den har nu matr.nr. 6. Dette matr.nr. findes ikke mere i Tvingstrup, men der er på et gammelt kort en strimmel, benævnt matr.nr. 16e, som senere er lagt ind under matr.nr. 18, hvorfra det meget senere er udskilt som parcelhusgrund med matr.nr. 18cq, Åesvej 4. Så Vildenfeldt har nok ligger her, næppe som en gård, men som huset ”Glædenhjem”.

Næste gård på højre hånd er Birkemosegård (nuværende Åesvej 6), som tidligere havde matr.nr. 20. Den ligger der endnu. Den blev imidlertid i 1817 solgt til væver Niels Jørgensen, for at han kunne installere sin søn og svigerdatter i gården. Hun var datter af sælger af gården, men gården blev lagt ind under væverens hus på Dyrkærvej og fik matr.nr. 27 ligesom væverens. De numre er stadig gældende!

Syd for Birkemosegård lå Møllegården på matr.nr. 19. Dette nr. er siden lagt ind under Birkemosegård. Møllegården var ikke en møllegård dengang, men hed Korsmosegård. Gården blev udflyttet ca 1850 til Gl. Århusvej 23. Se iøvrigt  artiklen om Tvingstrup Mølle.

Næste gård på højre hånd tilhørte langt op i 1900’tallet Tames, Simon og Hanne, som var nogle forhutlede søskende, der boede på denne faldefærdige ejendom, som nu er væk. Den havde matr.nr. 22; den havde et lille stykke jord (“Træbjerg”) ude ved Springkildegård og et stykke ved Tremhøjvej op til “Serridslevgårds Nymark” (matr.nr.1, den såkaldte forsvundne gård); de stykker har begge matr.nr. 22.

Hvis vi vender tilbage til vort udgangspunkt ved nuværende Åesvejs begyndelse, lå der på venstre hånd nord for vejen en tvillinggård, matr.nr. 17 og 16; det er nuværende Tremhøjvej 17, samt Åesvej 3, hvor stuehuset stadig ligger som en rest af den gamle gård. Hovedparcellerne af  matr.nr. 17 og 16 blev slået sammen ved udflytningen i 1866, og blev til Karlsminde (nuværende Grønnedalen 1). Resterne af stuehuset til matr.nr. 17 blev efter sigende en kort overgang brugt som pogeskole, indtil det blev fjernet i 1905, og Solbakken blev bygget (på kortet benævnt Dyrlægeboligen/Karl Sofus, og Gerton Nielsen.).

Næste gård på venstre hånd er matr.nr. 21, hvor gården Vennedal lå (nuv. Grøndalsvej 4).  Det gamle stuehus her nedbrændte i 1945 (se Kalender 2002 under april) . Gården er udflyttet i sidste halvdel af 1800’tallet af Mikael Brok. (På kortet Aage Halding.)

Derefter følger matr.nr. 10 (nuværende. Åesvej 11), hvor stamgården til Stendalgård (nuværende Tremhøjvej 21) og Bakkegården (nuværende Tremhøjvej 8) lå. Gården blev delt og udflyttet i 1895. Åesvej 11 og Bakkegården er stadig i slægtens eje. (På kortet Jens Peder.)

På kortet ses, at vejen svinger brat til venstre; det var rigtigt nok på det tidspunkt, for Åesvej havde det forløb, før den igen drejede mod øst, hvor den forresten passerer Kirkestien. Overfor på højre hånd lå et selvejerboelsted på nuv. matr. nr 34; det blev udflyttet mellem 1787 og 1801 som Råballegård (nuv. Åesvej 27, matr. nr. 5; dette nr. findes ikke inde i Tvingstrup i dag, da nummereringen først kom med 1817-matriklen). (På kortet  Edvard Jensen/Søren Sørensens hus.)      

På det andet hjørne, det første hus på Torvevej, altså Torvevej 2 (på kortet Harald Jensen), ligger og lå stuehuset til Pedersminde, nuværende Åesvej 14. De har begge steder matr.nr. 23. Gården blev udflyttet i 1838. Navnet Pedersminde hentyder til den ejer, Peder Christensen, der overtog gården i ca 1814, lige før han som soldat i den fredsbevarende styrke blev sendt til Frankrig efter Napoleons fald. Se i øvrigt artiklen om Soldat i den Fredsbevarende tyrke. 

På den anden side af vejen lå en tvillinggård, Lillemosegård, (nuværende Gl. Århusvej  21) matr.nr. 15, og Kirkehøjgård, (nuv. Kirkehøjvej 13)  matr.nr. 14; de numre går igen i denne enklave i byen og ude på hovedparcellerne. Tvillinggården brændte d. 1.-2. november 1718, men de blev først adskilt og udflyttet i 1860. Gårdene lå, hvor Torvevej 1 og Kirketoft 3 nu ligger. (På kortet benævnt henh. Sejr Winther og Ankjærs/Gartnerens hus, gårdene har dog nok ligget tættere sammen, de brændte i hvert sammen).

På den anden side af gaden, inden vi kommer hen til skolen, lå et af byens ældste bindingsværkshuse på matr.nr. 24. Det er det tidligere stuehus til gården Kirkehøjvej 4, som i dag har det samme matr.nr. 24. (På kortet benævnt Gudmund Møllegård). Men huset er nedbrændt nu.

Her fra torvet, hvor karetmageren også boede, udgik Kirkestien, som ses på kortet som en tyndere streg mod nord. På torvet lå Skolen fra 1766, måske først i det nuværede matr.nr. 33, Dyrkærvej 2, og senere i 1860 på matr.nr. 2, nuv. Torvevej 8. 

Her begynder nuværende Dyrkærvej. Der lå en hel stribe gårde på venstre hånd: først lå gården Fuglsig (nuværende placering Tremhøjvej 37, matr.nr. 9) på kortet Frits, efterfulgt af Bjerregård (nuværende placering Tremhøjvej 9, matr.nr. 3) på kortet Videbæk, dernæst Malenelyst (nuværende placering Tremhøjvej 11, matr.nr. 11), på kortet Bagges. De to førstnævnte  gårde brændte begge i 1786 og blev derefter udflyttet til deres nuværende plads, da jorderne var færdigudskiftet i 1785. De lå på adresserne Dyrkærvej 3 og 5; Malenelyst blev først udflyttet i 1863. Dens tilbageværende stuehus ligger stadig som Dyrkærvej 7. Brandtomterne blev lagt ind under matr.nr. 11 af Stensballegård. Matrikelnumrene 9 og 3 findes ikke mere på Dyrkærvej, da nummereringen først kom i 1817-matriklen.

På den anden side af Dyrkærvej lå en gård, der blev udflyttet på et tidspunkt til nuv. Tremhøjvej 10; den har begge steder matr.nr. 25. Det gamle stuehus ligger stadig på Dyrkærvej 4. (På kortet Gunner Nielsen.) 

Næstefter på højre hånd lå en gård, Anelyst, som tidligere hed Møgelhøjgård, der blev udflyttet på et tidspunkt til nuværende Åesvej 23; den har begge steder matr.nr. 26. Det gamle stuehus ligger stadig på Dyrkærvej 10. (På kortet Jens Olsen.)

Yderst i byen på venstre hånd lå en trepartsgård, (på kortet Vagn Nielsen, Springkildegård og Rodegård). Den første, Dyrkærgård, matr.nr. 12, ligger der endnu, den næste Springkildegård, matr.nr. 13 blev udflyttet i 1875 til nuværende Dyrkærvej 11, mens den tredje Rodegård matr.nr. 4  blev udflyttet tidligt, allerede engang i 1700-tallet, til nuv. Dyrkærvej 14.

Det er karakteristisk, at stalde og lader blev brudt ned og genopført ved udflytningen, (også murene på de brændte gårde), mens de fleste stuehuse er blevet efterladt inde i byen. Derfor har vi så mange fine kampestenslader heromkring. Måske har gårdstomten inde i byen været nemmere at sælge, når der stod et hus på grunden, - eller har konerne mon fået lov at få et nyt stuehus af manden? Hvem ved!

Stjerneudskiftningen fra 1785 kom altså før udflytningen, som strakte sig over de næste godt 100 år. Flere af de gårde, der på kortet er markeret som firlængede, har kun været huse, som senere er tillagt jord.

(Tvillinggårde og trepartsgårde er karakteriseret ved, at de har en eller flere længer tilfælles, idet disse længer er delt på langs eller tværs.)

Kilder: Jens Peder Hansen, Ronæs, Nr. Aaby, - og studiekredsens egne arkivstudier.