Interview d. 21. juni 2012 ved Thøger Jeppesen

Faktabox  Birger Kjærsgaard Nielsen er søn af Juel Kjærsgaard Nielsen & Olga, som boede på Åesvej 7, Tvingstrup, i ”Trudvang”

I var en stor børneflok.

Der var min bror Benny, født i 1939 i Stenderup, og så var der undertegnede Birger, født i 1943 i Nørre Snede og min søster Else, hun var født i Nørre Snede i 1945. Så kom Aage født 1948 i Gylling og Gunni født her i Tvingstrup 1954 og til slut Inger, hun er også født her i Tvingstrup i 1955.

Vi kom til Tvingstrup i 1949, hvor min far startede med at køre Taxa, eller som det hed dengang Lillebil. Jeg begyndte at gå i Tvingstrup Skole som 7-årig nede ved fru Laursen, hun havde 1. og 2. klasse, så da vi skulle i store klasse, foregik det inde hos lærer Frederiksen; dèr gik vi to klasser sammen.

 Og så kan jeg huske, at når Frederiksen havde fødselsdag, fik vi alle sammen sodavand og kage, og så læste Frederiksen historier for os den dag. Jo, Frederiksen var en god, rar og flink lærer, når man ellers opførte sig pænt.

Og ellers havde vi jo et barndomshjem, som var præget af små kår; der var ikke så meget i legesager, som børnene har i børneværelserne bugner af nu om dage. – Dengang sov vi 4 ældste børn i det samme værelse, og så sov de to mindste i sovekammeret hos mine forældre; vi havde etagesenge, huset var jo ikke så stort.

Hvad fik I dagene til at gå med?

Når vi kom op i skolealderen, kunne vi sidde oppe ved landevejen, hvor Brugsen er i dag i vejgrøften og skrev bilnumre op. Der kom ikke så mange biler og al trafik gik jo ind gennem Tvingstrup. Den er jo blevet lagt udenom nu.

Så sad vi og skrev bilnumre op og diskuterede om, hvor S og Y og Ø kom fra, vi skulle jo finde ud af, hvilket amt de kom fra. Var de fra Bornholm eller Esbjerg? Det fik vi megen tid til at gå med.

Jeg kan huske som mindre - min far var som sagt vognmand .- og hvad stod der i hovedet på os andet end biler, så tog jeg et grydelåg og drønede op gennem byen og legede, at jeg kørte bil med fuld lyd fra munden.

Vi havde ikke nogen legesager af betydning. Vi rendte tit ude ved den øvre ende af Blindgade langs med banen; der kørte folk ud og vippede deres skrald og haveaffald af. Der kunne vi godt ligge og rage rundt i alt det skrammel, der lå derude. Der fandt vi altid en eller anden ting, vi kunne bruge og lege med.

Hvad kan du ellers huske?

Så var der jo Karl Erik Andersen, damefrisørens mand; han havde et skur ude langs banen, og dèr havde han en ponyhest og en lille vogn, og så kunne vi somme tider komme ud til ham og få en køretur med hans lille ponyhest rundt i byen. Han havde i øvrigt også en abekat engang, den var vældig sjov, så den skulle vi børn op og pjatte med. – Ellers forgik det sociale samvær henne på bagerens hjørne; dèr mødtes vi unge mennesker, når vi ikke havde andet at finde på, - så gik snakken.

Ja, så kom tiden, hvor jeg skulle konfirmeres. Så skulle vi jo gå til præst, og det foregik hos Provst Senstius i Kattrup. Vi skulle cykle derop, for der var jo ikke noget, der hed skolebusser dengang. Jeg husker, at mens vi gik i skole, måtte vi ikke cykle i skole, det ville Frederiksen ikke have – vi kunne gå! Men den dag vi skulle til præst, da måtte vi cykle – det skulle vi jo – og så måtte vi tage cyklen med i skole, når vi kom hjem. Vi skulle altså i skole bagefter, der var ikke noget med bare at køre hjem, når vi havde været til præst.

Jeg har hørt noget om et kørende menageri.

Jo, jo en gang om året kom der 3 lastbiler med nogle tremmekasser med dyr ligesom. zoologisk have. Så skulle vi give 25 eller 50 øre, for at se alle de der dyr – dengang havde vi ikke  zoologisk have eller noget.

Var I på skoleudflugt?

Ja, vi var i København, Jeg har nok været en 12 – 13 år . Det var i 1956. Jeg kan huske, vi kørte derover med tog. Vi var derovre nogle dage. Vi boede i Nørre Voldgade i et vandrehjem, eller hvad det nu var. Og vi har selvfølgelig været i Tivoli, men hvad vi ellers lavede i København, kan jeg såmænd dårligt huske. Vi blev fotograferet alle sammen i H.C. Ørstedsparken. Turen var i hvert fald en stor oplevelse for os dengang..

Andre begivenheder?

Så var der jo høstfesten; dèr brugte man at køre rundt med 2 hestevogne læsset til med korn og halm, grønne grene og blomster og alle byens børn og unge mennesker læsset op. Der sad en mand med en harmonika og spillede, og så sad vi og sang og kørte rundt i byen og ud på gårdene i omegnen. Det var møbelsnedker Toft Knopper, der stod for indsamlingen, han gik med raslebøssen, hver gang der blev gjort holdt ved husene, Så kunne folk give en skilling og melde sig til høstfesten. Og så var der fest i forsamlingshuset om aftenen

Jeg kom ud at tjene efter konfirmationen, der var hos Laurits Laursen på Åesvej. Jeg boede ovenover hestestalden i et lille værelse – nu var det heldigvis sommer – hvis det havde været vinter, havde det nok været koldt deroppe. Jeg kan huske, at der var et lille bord nede bagved hestene og et vandfad, og dèr måtte jeg pænt gå ned og vaske mig i koldt vand. Der var ikke noget med badeværelse og toilet til tyendet. Skulle jeg lave noget, så var det bagved døren i grebningen.

Derefter kom jeg hjem. Min far var begyndt at køre fragtruter til Københevn, og jeg kom hjem som medhjælper.. På et tidspunkt lidt senere fik jeg et værelse i København, og så skulle jeg være medhjælper derovre. Jeg skulle hjælpe chaufførerne, når de kom derover, og der skulle læsses af og læsses på, før de kørte igen. Jeg var der indtil vi blev gift i 1964. Så flyttede vi til Søvind og bagefter til Vejle. Men det er længere fremme.

Vi springer tilbage til din drengetid. Havde byen nogle originaler?

Der var jo Aldo og hans søster; de havde et hus omme  på Jordkildevej, og de havde en masse kaniner. Der var faktisk pænt – sådan en hel lang række med kaninbure, og det var flotte kaniner – jeg tror, det var angorakaniner. Vi kiggede somme tider ind til Aldo. Han havde en lille trækvogn, som vi kørte ud til vejgrøfterne, hvor Aldo slog noget græs.Vi børn samlede det sammen og puttede det i trækvognen og kørte den hjem. Kaninerne skulle have græs og mælkebøtter og den slags. Men det kneb efterhånden for Aldo, han var ikke for godt udstyret og forsumpede efterhånden. Men vi børn kunne godt lide ham!

Så var der Niels Havemand, han boede oppe i Blindgaden nr. 7. Han klippede hække for folk i sæsonen og gik ellers til hånde med tilfældigt havearbejde. Han var en stor børneven.  Jeg ved ikke, om han var den første i Tvingstrup, der fik fjernsyn, - det tror jeg faktisk, han var. Jeg kan huske, det var en lille bitte skærm. Når der om aftenen var en udsendelse, kunne hele byens ungdom plante sig oppe i Havemandens stue, og så sad vi og så fjernsyn, når vi lige kunne få lov til at rende hjemmefra en aftenstund. Det var jo spændende.

Som sagt blev jeg gift i 1964, og i den første halve år boede vi i en nedlagt landejendom på Søvind mark. Så flyttede vi til Vejle ned på Horsensvej, der boede vi et par år og passede min fars fragtmandsforretning, som jo også udgik fra Vejle.. Min far klarede så det her oppe i Horsens, og da forretningerne blev sammenlagt, købte vi en ejendom i Løsning, hvor vi kunne have bilerne samlet, og vi kunne have aflæssecentral. Dèr boede vi indtil 1979, hvor forretningen blev solgt.

Efter den tid har jeg kørt noget turistbus bl.a. ved Hovedgård Buslinjer og Wulf-busserne, Juelsminde-busserne og den sidste del af mit arbejdsliv var ved DSB, hvor jeg kørte bybus i Horsens og senere Juelsminde-Horsens ruten. Så stoppede mit arbejdsliv som 62 årig, og nu er jeg 68.

Så springer vi en sidste gang tilbage til barndommen. Om vinteren havde vi altid en masse sne. Der var virkelig megen sne dengang! Vi brugte at kælke på Jens Peters bakke bagved forsamlingshuset. Der er et lille hop for enden af bakken, før man kommer ud på vejen, og der var ingen, der spekulerede på, at vi skulle passe på bilerne – der kom jo heller ikke så mange!

Og så fandtes der ”Træskofabrikkens” slæde eller kælk med rat på, og den var så lang, at 6-7 personer kunne sidde på den. Den kunne rigtig få fart på. Styringen gik vist på omgang. Den havde vi det kæmpesjovt med.   

Træskofabrikken havde en central placering i byens liv, rigtig mange arbejdede på fabrikken

Ja, Den betød meget på mange måder. For Eksempel med at en ene af ejerne, Otto Steffensen og han kone Ellen holdt søndagsskole for os børn. Der var faktisk mange, der gik i søndagsskole. Der blev holdt juletræ, og det kan godt være, det var derfor, vi kom i søndagsskolen. Jeg kan ikke forestille mig, at det var, fordi vi syntes, det var allermest spændende. Men Otto og Ellen var flinke og rare, og vi fik saftevand og lidt kage, og det var også noget, der betød noget for os.

Træskofabrikken havde en kæmpestor trækvogn på gummihjul, og på træskofabrikken kunne man købe affaldstræ. De fleste af os fyrede jo med træ – der var ikke så meget olie dengang. Man kunne købe en vognfuld, og så kunne vi børn trække den hjem. Den var på gummihjul, så den var rimeligt nem at trække hjem til os, for det gik nedad bakke.

Birger fortæller også om den travleste dag om året for hans far, Juel Kjærsgaard, som Lillebilvognmand, nemlig juleaften. Folk havde jo ikke bil selv endnu. Men alle skulle jo i kirke d. 24. om eftermiddagen. Det skulle gå stærkt med at få  folk hentet, kørt til Ørridslev  kirke, læsset af, hente en ny bilfuld, aflevere dem i kirken og så videre mange gange.

Efter gudstjenesten var det det samme cirkus blot i omvendt rækkefølge, men nu skulle mange besøge børn og børnebørn længere væk. Folk måtte vente på kirkegården. Det tog tid, så klokken kunne godt blive henad 8 om aftenen, før Juel var hjemme, og familien kunne få spist og tændt juletræ.

Men allerede kl. 9 ville de gamle jo gerne køres hjem og sove i egen seng, og så måtte Juel af sted igen.

”Mor havde nok at gøre med at holde os i ro”, slutter Birger.